226
og Slottet i Ludwigsburg, inden han 1764 begyndte at arbejde for
Porcellænsfabriken, møder os allerede en Repræsentant for den klas-
sierende Retning, der snart skulde blive eneherskende hcr. Af
hans Arbejder i
Porcellæn har
en Række be-
kvemt kunnet
erkendes, idet
de i mere eller
mindre Grad er
Bearbejdelser i
lille Format af
hans Arbejder i
Sten. Det gæld-
er hans Flodgud
og Flodnymfe
(Fig.360), gæld-
er ogsaa for-
skellige af hans
Grupper, saale-
des en Adonis
med Vildsvinet,
en Latona med
sine Børn, en
Mars i Vulkan’s
Værksted, en
Apollon ogMar-
Fig. 361. Beyer: Amor og Psyke.
Brogetmalet Gruppe. Ludwigs-
burg, ca. 1765—70. Altertiimer-
sammlung, Stuttgart.
Fig. 362. Beyer: Sørgende Artemi-
sia. Brogetmalet Statuette. Lud-
wigsburg, ca. 1765—70. Alter-
tiimersammlung, Stuttgart.
syas, en Venus hos Vulkan og endelig en barmhjertig Samaritan.
Men den, som stærkest af alle gav Ludwigsburgs Plastik dens Præg
af den begyndende Klassicisme og gjorde det med mest Talent, var
Johann Christian Wilhelm Beyer.
Da lian ca. 1762 indtraadte i Fabriken, havde han bag sig den for
mange af det 18de Aarhundreds Kunstnere karakteristiske univer-
selle Skole, idet han havde været baade Arkitekt og Maler, før han (i
Rom) bestemte sig til at blive Billedhugger, i hvilken Egenskab han
1759 traadte i württembergsk Tjeneste. Af to Kobberstikværker -
»Österreichisches Museum« (Wien, 1779) og »Die Neue Muse« (Wien,
1784) —, som han selv har udgivet med Gengivelser ikke blot af sine
Monumentalarbejder, men ogsaa af en Række af sine Porcellæn5'
modeller, faar man et klart Indtryk af hans Stil. Den stemmer, som
det var at vente, med hans Tid og hans Uddannelse (derunder hans