231
relieffer og en Række ovale Medaljoner med Apollon og de ni Muser.
Dannecker skylder man foruden nogle Børnegrupper med den alt
andet end usædvanlige Benævnelse
»Aarstiderne« en Statuette af en
siddende ung Pige med en død Fugl
i sin fremstrakte Haand. At sige,
at disse Arbejder skriver sig fra ca.
1790—95, er, som Læserne længst
vil have erfaret, omtrent det samme
som at sige, at de er udførte i Bis-
kuit. At dette Stof paa hin Tid blev
hilst med Begejstring skyldtes sik-
kert ikke alene dets Lighed med
Tidens Yndlingsstof, det hvide Mar-
mor, men ogsaa de snart sødlige,
Fig. 371. Terrin med brogetmalede Fugle.
Ludwigsburg, ca. 1760—70. Samlingen Erik
Hasselbalch, København.
snart skrigende Farver, med hvilke Porcellænsplastiken næsten alle-
vegne blev bemalet, efter at Rococotiden var forsvunden med sit for-
finede Syn paa Farver. Endnu i Ludwigsburgs Plastik fra den bedste
Tid, d. v. s. fra 1760—70 gør dette
Syn sig gældende. I Fabrikens Fi-
gurer fra denne Periode er gærne
store Partier efterladte umalede,
trappenerne mønstrede paa lys
Grund, det nøgne kun svagt tonet
nied en Rosa, der har et Stik i det
brune. Haar, Skæg, Fjeder o. 1. er
spidst, mere tegnende end malende
behandlede af Penslen. Beyer’s
^ndlingsfarver i Drapperier er en
sart lila, en mættet violet og en mild
Rosa. Kraftige Farver anvendtes
c'°g ogsaa paa hans Tid, men op-
træder for Størstedelen matte i
Modsætning til de lette og tynde i
det nøgne, der er smeltede smukt
sammen med Glasuren. Senere
bliver Farvepaasætningen bredere,
grovere, mørkere, med overdreven
Rødfarvning af Kinder, Ører, Knæ
Fig. 372. Kande med brogetmaledc Blomster.
Ludwigsburg, ca. 1760—70. Landesgewerbe-
museum, Stuttgart.
Hudre fremstaaende Partier i det Nøgne for endelig i Porcellænsplasti-
kens sidste Fase at blive en eneste Udfordring til Smag og kunstnerisk