234
malede af
Fig. 376. Fad med brogetmalet Landskab.
Ludwigsburg, ca. 1760—70. Berliner-Porcel-
lænsfabrikens Samling.
som muligt — ikke blot fyldte, men hyppig overfyldte Fladerne med
Maleri, f. Ex. med altfor store Fugle, der sandsynligvis skyldes Forbil-
leder af Riedel (Fig. 373), eller med altfor store naturalistiske Blomster,
Friedrich Kirschner (Fig. 374). Ved
Siden af Blomster og Fugle dyrkede
man her, indtil Klassicismen dræbte
Rococotidens Motivverden, de Bou-
cher’ske Børn (Fig. 375), de Wat-
teau’ske Scener, de Rugendas’ske
Slagbilleder, de frit hensatte eller
højst nedadtil indrammede Ruin-
og andre Landskaber (Fig. 376).
Sammen med saadanne Motiver op-
træder ofte, navnlig paa Kanterne
af Fade og Tallerkener, Sommer-
fugle, Myg og andre Insekter.
Mærkelig sjældent forekommer der-
imod firføddede Dyr i Betragtning af, at ikke blot Riedel, men ogsaa
en anden dygtig Dyr- (navnlig Heste-) Maler, Joh. Friedrich Steinkopf
(f. 1737), arbejdede for Fabriken. Paaviselig synes heller ikke Virk-
ningen af, at J. P. Danhofer (se under Wien) hørte til de Kunstnere,
Fabriken tidligst knyttede til sig.
Ludwigsburgs Mærke bestaar, som bekendt, i to fra hinanden bort-
vendte og hinanden skærende C’er, der hentyder til Hertug Carl (Eugen)
og sædvanligvis bærer hans Krone. Indenfor de mange Stridigheder,
denne Fabrik har fremkaldt, falder ogsaa Spørgsmaalet om Betyd-
ningen af, at det hertugelige Mærke ikke altid er ledsaget af Kronen.
Af nogle, bl. a. af den bestandig uheldige Bålet, anses Kronen for et
Kvalitetsmærke. Sikkert med Urette; thi den mangler stundom paa de
mest udadelige Stykker. Dertil kommer, at Mærket baade med og
uden Krone maledes i blaat under Glasur, altsaa paa et Tidspunkt,
hvor det ikke kunde forudses, hvorledes det paagældende Stykke vilde
falde ud efter Branden, end sige efter Bemalingen. Kun yderst sjæl-
dent — sikkert kun, naar det blaa Underglasurmærke var blevet glemt
— maledes Mærket i rødt over Glasur. Snart i Forbindelse med de sam-
menslyngede C’er, snart med et L, snart alene forekommer en Hjorte-
tak, en enkelt eller en 3 Gange gentagen. Et andet L med en Krone
over hentyder til Hertug Ludwig (Eugen) og forekommer kun paa
Arbejder fra hans Tid (1793—95). Under Kong Friedrich (1806—-10)
indførtes Mærket FR (Friedrich Rex) med en Kongekrone over; det
findes saavel malet i rødt og Guld, som stemplet. Samtidig optræder i