237
zu verfertigen«, og hvori det for-
tælles, at Thüringerne byggede de-
res Ovne paa en enklere Maade og
sammensatte deres Materiale ander-
ledes end Fabrikerne i Meissen og
Wien.
Thüringerfabrikernes Porcellæn
er som Følge af dette Forhold ofte
mindre rent og hvidt i Massen end
Meissens, Berlins eller Wiens. Lige-
ledes er dets Glasur jævnlig mindre Fig 377. Saucekande med brogetmalede
klar Og gennemsigtig end de store Blomster paa relieleret Grund. Volkstedt, ca.
o & & 1760—70. Kunstgewerbemus., FranKI. a. M.
Fabrikers. Dog er disse Mangler
ved det kun udprægede i dets første 'lid. Senere naaede man de fleste
Steder til at fremstille et Porcellæn, der for ikke altfor kritiske Øjne
Fabrikers, men
Kon-
kunde konkurrere i teknisk Henseende med de store
hvis Billighed naturligvis navnlig gjorde det egnét til at optage
kurrencen. Saaledes gik det til, at
netop paa det Tidspunkt, da de store
Fabriker maatte slutte, blomstrede
de smaa i Thüringen op. Saa langt
levede de ind i det 19de Aarhundred,
at de sluttelig havde tabt al kunst-
nerisk Karakter og let gled ind i
Rækken af Tidens storindustrielle
Foretagender.
Spørges der nu om det gamle
Hiiiringer-Porccllæns Værd som in-
ternationalt Samler-Objekt — man
kunde ogsaa sige dets Kunstværd i
Almindelighed — maa der allerførst
svares, at den er højst forskellig.
Ingen af Thüringens Fabriker hævd-
ede gennemgaaende et saa højt
Kvalitetsniveau, at enhver af dens
1* feinbringelser er attraaværdig.
tværtimod maa man sige, at kun
Ved at søge og udvælge det aller
bedste fra disse Fabriker vilde man
Fig. 378. Potpourrivase al et Garniture paa
3 Stykker med brogetmalede Landskaber og
fritstaaende Figurer paa Hanken. Volkstedt,
ca. 1775. Samlingen Budge, Hamborg.
kunne skabe en seværdig Samling af Porcellæn, uden at den dog i
fjærneste Maade vilde kunne maale sig med en udsøgt Samling af de