ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Ande…vdel: Europæisk Porcelæn

Keramisk Haandbog
Andet Bind 1ste Halvdel: Kina, Korea, Japan. Andet Binds 2den Halvdel: Europæisk Porcelæn

Forfatter: Emil Hannover

År: 1923

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 586

UDK: 738 Han

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 908 Forrige Næste
spillende Hyrde, ved hvis Fødder en Pudelhund angriber en Gaas (Fig. 381). Den er friskt og karakterfuldt modelleret og staar temlig højt over de fleste andre Figurer eller Grupper, som med mere eller mindre øjensynlig Ret tilskrives Volkstedt i Kraft af Analogier med de Fig. 386. To Tallerkener henholdsvis med »Neu-Brandenstein«-Mønster og Blomstergitter paa Kanten, dekorerede med brogetmalede Blomster. Kloster Veilsdorf, ca. 1770—75. Thüringermuseet i Eisenach og Slotsmuseet i Berlin. faa mærkede Stykker. En Specialitet havde Fabriken i malede, eller modellerede Smaaportræter, de første firkantede med fast forbundne Rococorammer af Porcellæn, de sidste ovale og i Biskuit paa glaseret Grund og med glaseret Ramme (Fig. 382). British Museum ejer 2 Land- kort i Miniaturemaleri og i lignende Rococorammer, som Portræt- ernes. Ogsaa malede Smaabilleder af landskabelig Natur eller med Figurscener i hollandsk Manér udgik fra denne den alsidigste af de thiiringske Fabriker. I Modsætning til de andre af disse blev Fabriken i KLOSTER VEILSDORF til efter fyrsteligt Ønske. Dens Grundlægger var Prins Friedrich Wilhelm Eugen af Hildburghausen, dens første »Arkanist« Johann Hermann Meyer. Dens Privilegium er fra 1765; men under sin fyrstelige Ejer synes den at have dristet sig til at begynde sin Virk- somhed, forinden Privilegiet var udstedt. I 1769 beskæftigede den 50 Personer; men den arbejdede trods alle Begunstigelser bestandig nied Tab. Da Prinsen døde 1795, gik den i Arv til Hertug Friedrich af Sach- sen-Altenburg; men da han nægtede at vedgaa denne Del af sin Arv, blev den solgt. Køberne var Gotthelf Greiners Söhne i Limbach i For- ening med Firmaet Friedrich Christian Greiner i Rauenstein. Indtil 1822 forblev Fabriken i den Greiner’ske Slægts Besiddelse. Efter den