247
som knap nogen anden, i Stand til at give bestilte Lejlighedsarbejder
en særlig sirlig Udførelse. Ingen Kop med Silhuetportræt kan være
inderligere og finere malet end en, der findes i Grassi-Museet i Leipzig,
og hvis forbavsende tidlige Aarstal (1763) tyder paa, at den maa være
Fig. 391. Belieferet Thedaase med broget-
malede Blomster. Gotha, ca. 1770. Slots-
museet, Berlin.
en af dc første i sin Art. Som det
bl. a. kan ses af en Kop i British Mu-
seum, hensatte man i Gotha under-
tiden Silhuetportrætet paa Guld-
grund. Ogsaa Kopper med hvidt
udsparede Silhuetter paa rød Grund
udførte Fabriken, ligeledes med
Portræter i levende Farver og med
lokale Landskaber i do. Saa lidt
som dens Vaser, der i Formerne for
Størstedelen er laante fra Fürsten-
berg, frembyder disse Minde-Kop-
per fra Fabriken i Gotha noget nyt
eller selvstændigt. Men medens alt
saadant fra de store Fabriker som
Regel synes forretningsmæssigt ex-
Pederet, har Gothas Arbejder af
denne Art gærne noget individuelt
betonet over sig.
Med det Indtryk, man har af den-
ne Fabrik, som et Tilflugtssted for
Were end almindelig velskolede Malere, stemmer det godt, at der ikke
kendes noget Exempel paa, at den har befattet sig med brogetmalet
ftgurlig Plastik. Med dens tidlige Tilegnelse af den antike Stil fulgte
derimod en Tilbøjelighed for den marmorlignende Biskuit, hvilken
('en anvendte saavel til Buster som til mythologiske Figurer. I begge
Retninger betjente den sig med Tidens Frimodighed af Forbilleder.
For sine Buster af romerske Imperatorer og klassiske Filosofer tog den
s*ne Forbilleder fra Fürstenberg. En Statuette af en siddende Venus,
er efter Badet torrer sine Fødder, er, efter hvad Kurzwelly har op-
yst. en tro Kopi af en Bronze af Adriaen de Vries, der findes i Museet
1 Braunschweig.
Gotha-Fabrikens Mærke var i lang Tid blot et R (dens Grundlæg-
§ers> Rotberg’s Forbogstav), der uden Undtagelse er malet i blaat
Under Glasur, naar det ikke, hvad dog sjældent er Tilfældet, er ind-
stemplet. Fra ca. 1790 forandredes Mærket for Tydelighedens Skyld
il g. eller R—g., ligeledes i blaat under Glasur. Fra 1805 mærkede