249
Fig. 393. Kaffekande med Blomster i Guld
og Sølv og med Borter i Guld og blaat under
Glasur. Gotha, ca. 1780. Museet i Hamborg.
Glasurer og dybt sorte eller dybt blaa (Fig. 395), i hvilke brogetmalede
Medaljoner udsparedes. Fabrikens Mærke var et W, hvis yderste Stre-
ger gærne afkortedes det mest mulige for at give Bogstavet en flygtig
Lighed med Meissens korslagte Sværd. Efter at dette Forhold var
blevet paatalt fra sachsisk Side,
indførte man i Wallendorf et mere
ærligt W som Mærke. Nogen Vej-
ledning m. H. t. de enkelte Styk-
kers Alder yder derfor i enkelte
Tilfælde Mærket. løvrig kan man
af Formerne og Dekorationsmaa-
derne naturligvis tilnærmelsesvis
datere Stykkerne. Rococoformer-
ne, til hvilke Forbillederne er tag-
ne fra Meissen, Berlin og Nympli-
enburg, er her, som altid, de ældste.
Til Fabrikens tidligste Arbejder
hører, utvivlsomt ogsaa Ting, der
er dekorerede med Kineserier; dog
vedblev man til blaamalet Brugs-
porcellæn at benytte østasiatiske
Forbilleder langt ind i det 19de
Aarhundred. Brogetmalede Blomst-
er og Fugle synes ikke i denne
Fabrik at have spillet samme
Rolle som i næsten alle andre, men forekommer dog, saaledes paa en
smuk Kande i Germanisches Museum. I 1780’erne dyrkede man med
Forkærlighed Purpurmaleriet; 10 Aar senere var her, som næsten
overalt, Sepia, graat og sort Modefarverne, der anvendtes paa Ruin-
landskaber, Altre og de øvrige sentimentale Motiver fra liden. En
Specialitet for Fabriken var Pibehoveder, en anden »Türkenköpfchen«,
d- v. s. hankeløse Smaakopper i Lighed med dem, der fra Meissen og
Wien exporteredes i Massevis til Tyrkiet. Wallendorfs ligur-l’lastik
hører til Thüringens ringes te. Taaleligst er dens plumpe Formgivning
i de djærve Fremstillinger af Bønder og Borgere (Fig. 396), hvoraf Fa-
briken har skabt en lang Række. I Figurer som en Kronos, en Diana,
en Merkur og en Apollon med Lyren, der formodentlig med Rette til-
skrives Fabriken, føles det derimod stærkt, at denne i kunstnerisk
Henseende stod paa et temlig lavt Trin.
Fabriken i GERA oprettedes 1779 af Johann Gottlob Ehivaldt og
Johann Gottlieb Gottbrecht, men købtes strax efter af de to Brødre
32