og 1812 viser, at Fabriken paa den Tid fremdeles var indstillet paa
Levering af billige Varer og ikke indlod sig paa at konkurrere med
Volkstedt, Gotha og Kloster Veilsdorf om mere kunstneriske Arbejder.
Fig. 398. Limbach-Porcellæn, dekoreret dels i Purpur, dels i levende Farver,
ca. 1775—80. Forskellige tyske Samlinger.
Teknisk stod Fabriken derimod ret højt. Dens ældste Porcellæn’er,
som Gothas, let gulligt, men har mindre høj Glasur. I Empiretiden
bliver Glasuren klarere. Massen er fin og hvid. Indtil ca. 1790 synes
de almindeligst dyrkede Dekorationsarter at have været Landskaber
°g Blomster i Purpur og Blomster
i levende Farver (Fig. 398). Land-
skaberne, der gærne er stafferede
Ried Bygninger og Figurer, er ret
flygtigt malede, Blomsterne heller
ikke synderlig sirligt. I Purpur
efterlignede man her Meissens ja-
panske Chrysanthemum-Mønster
' sjældne er figurlige Dekora-
tioner. I Empiretiden og yderligere
1 Biedermeier-Tiden drev Fabriken
det ret vidt i Guldmaleri samt i
^ortrætmaleri i levende Farver.
Malerisk synes den i det hele først
at have udviklet sig, da de andre
fabriker forlængst var begyndte
gaa tilbage.
En hel Del mangfoldigere end
tiens »Geschirr« er Limbach’er-Fa-
Fig. 399. »Foraaret« og »Høsten« i Form at
borgerlige Figurer. Brogetmalede Statuetter.
Limbach, ca. 1775. Grassi-Museet, Leipzig.
^rikens Plastik, der, modsat hint, er bedst fra den ældste I id. Rigtig-
n°k er dens Figurer som Regel slet proportionerede, snart overdrevent
slanke, snart altfor undersætsige, ligesom de snart er altfor stive, snart