XII. ANDRE MINDRE, TYSKE
FABRIKER
Foruden de store Fabriker og hele Rækken af de smaa i Thü
ringen havde Tyskland i det 18de Aarhundred nogle delvis
endnu mindre Fabriker, hvoraf de fleste var beliggende i de
samme Egne af Landet, hvor Fayencefabrikationen forud holdt til,
hvis de da ikke ligefrem var udviklede af eller blev sammenknyttede
med de derværende, gennemgaaende ældre Fabriker for Fayence.
Bl. a. i ANSBACH var Forholdet saaledes. I den gamle Fayencefabrik
her (se Haandbogen I, p. 350 ff.) blev der i 1758—59 under Markgrev
Karl Alexander af Huset Hohenzollern oprettet en Porcellænsfabrik,
som dog allerede 1762 forlagdes til et nærliggende Jagtslot BRUCK-
BERG. En Fætter til den store Kandier i Meissen, Johann Friedrich
Kandier, var dens Modelmester og kunstneriske Leder. Han afløstes
senere af en Mand ved Navn Laut, om hvem nærmere Oplysninger
hidtil mangler. I »Journal von und für Deutschland« fra 1785 roses
Fabriken for en Række udmærkede Malere, Schölhammer, Stenglein,
Kahl og Schreitmüller, udover hvilke den ved hin Tid beskæftigede
ca. 70 Mand. Da Fyrstendømmet Ansbach-Bayreuth 6 Aar senere gik
over til Preussen, kom ogsaa Fabriken i Bruckberg under preussisk
Forvaltning, og da Fyrstendømmet Ansbach (1806) tilfaldt Bayern,
ophørte Fabriken at være Statsanstalt, hvorefter den vegeterede som
Privatforetagende til 1860. Meget mere om dens Historie kendes ikke,
og ogsaa med Hensyn til dens Fabriksmærker hersker der Uklarhed.
Dens Generalmærke, der er et A, refererer sig til Markgrev Alexander
(1757—91)’s Navn og ikke til Byens; thi dette var i det 18de Aarhun-
dred ikke Ansbach, men Onolzbach. Undertiden er A et ledsaget
Byens Vaaben (en Bæk med 3 Fisk), og dette Mærke synes at være
blevet anvendt ogsaa efter Fabrikens Flytning til Bruckberg. Tillig6
optræder Generalmærket stundom i Forbindelse med den preussis
Ørn. Og endelig mødes Byvaabnet blindstemplet, men dog vistno