densdelene og Aarstiderne, putti osv. Til Fornemheden i denne Figur-
verden, i hvilken et og andet ogsaa kan minde om Melchior, og enkelte
Stykker om Kloster Veilsdorf, bidrager det Maadehold, hvormed den
er koloreret. Over Ansigter og Hænder er kun henaandet en svag
Rødme, og Resten af det
hvide Porcellæn er malet med
klog og klædelig Økonomi
(Fig. 419).
I Tilknytning til den der-
værende gamle Fayencefabrik
(Haandbogen I, p. 357—58)
fandtes der ogsaa i den land-
grevelig hessiske Residensby
CASSEL en Porcellænsfabrik.
Den blev 1766 oprettet af den
gentagent nævnte Nikolaus
Paul, der Aaret forud havde
grundlagt Fabriken i Fulda
°g uden Held havde forsøgt
sig i Passau. Først 1769 var
Fabriken saa vidt, at den
kunde kundgøre, at den frem-
stillede »komplette, bunt und
lilau bemalte, gerippte und
glatte Kaffée- und Théser-
V1ces ... zu billigen Preisen«.
Samtidig blev det forordnet,
at dens Fabriksmærke skulde
være den hessiske (oprejst-
Fig. 420. Knælende Neger med cn konkyljeformet
Skaal paa Hovedet. Hvidt Porcellæn. Cassel, ca.
1770—75. Museet i Hamborg.
gaaende) Løve eller HC (Hes-
Sen-Cassel) malet i blaat un-
('er Glasur. Bestaaende ved
1:indgrevelige Tilskud kunde Fabriken tillade sig kunstneriske For-
ringer til sine Frembringelser og lægge Vægt navnlig paa plastiske Ar-
liejder, af hvilke der i et Inventar fra 1776 nævnes Bacchusgrupper,
011 Dianagruppe, en Pallasgruppe, Hestebetvingere, Hjorte- og andre
yregrupper, Aarstiderne og Tiggere. Dens Blomstring varede dog
Un kort. Fra det Øjeblik, da Steitz’s Fabrik (Haandbogen I, p. 358)
egyndte at fremstille Stengods efter engelsk Mønster, gik det tilbage
»led Afsætningen af Porcellænet, og 1788 ophorte Fabrikationen af
Ce te helt. Hvad der kendes af Cassels Brugsporcellæn er for Største-