44
Fig. 64. Vase, graat glaseret og krake-
leret, let rødligt tonet af den svagt
gennemskinnende rødlige Biskuit. »Ko
yao«(?). Sung-Tiden. Smithsonian Insti-
tution (Freer collection).
Vare kaldes Ko y ao (Fig. 64), »den
ældre Broders Porcellæn«, d. v. s.
den ældre af de to Brødre Chang, der
galdt for at have dyrket hver sin
Genre. Naar Celadon-Porcellænet er
dekoreret, hvad det oftest er, er De-
korationen, der gærne bestaar i kraf-
tigt tegnede Blomster-Ornamenter, en
Gang imellem af Landskaber, und-
tagelsesvis af taoistiske Figurer, som
Regel enten udført i Relief, eller ned-
skaaret, ridset eller presset i Massen,
inden denne modtog Glasuren. Men
tykkere er ikke Glasuren end, at De-
korationen altid skinner igennem.
Ikke sjældent (saaledes i nogle jævn-
lig forekommende flade Skaale med
to Fisk; Fig. 65), er Dekorationen
dog helt eller delvis udsparet i Massen
under Glasuren, og i saadanne Til-
fælde har den brændt sig rød som Følge af Massens Jærnholdighed,
ligesom Foden, der paa gammelt Celadon altid er en »iron foot« (Fig.
66). Gammelt Celadon-Porcellæn har desuden ofte rustrøde eller brune
Pletter i Glasuren (Japanernes Tobi
Fig. 65. Skaal med blaagrøn Glasur. De to Fisk
fremtrædende i rødbrændt Biskuit. Lung-ch’üan
(»Celadon«)-Vare. Sung-Tiden. Museet i Gotha.
seiji). De er fremkomne paa
Steder, hvor denne laa særlig
tynd over særlig jærnholdige
Partier i Massen. Langt fra
at anses for en Lyde gælder
disse Pletter tværtimod som
Kendetegn paa høj Alder,
uden at de dog i Virkelig-
heden i saa Henseende frem-
byder nogen reel Garanti.
Garantier er det overhovedet
vanskeligt, for ikke at sige
umuligt, at sikre sig paa
dette Omraade. Al Sandsyn-
lighed taler for, at kun en
Brøkdel af Nutidens Bestand
af Celadon-Porcellæn skriver
sig fra selve Lung-ch’üan, og