XIV. ANDRE FRANSKE
FABRIKER
Idet øvrige Frankrig gjorde der sig i 2den Halvdel af det 18de
Aarhundred to Bevægelser gældende indenfor Porcellænsindu-
strien. Af den ene blev Resultatet en ny, en 2den Periode af det
bløde Porcellæn, under hvilken dette i kunstnerisk Henseende kom
under Indflydelse af Sèvres, men samtidig i merkantil Henseende fik
en haard Kamp at bestaa med den kongelige Fabrik og dens Privilegier.
Af den anden Bevægelse blev Resultatet, at Fremstillingen af det
haarde Porcellæn, efter at være lykkedes for Sèvres, hurtigt spredtes
til næsten talløse Fabriker i Frankrig for dernæst at bestaa den samme
Kamp mod Moderfabriken. Ingen af alle disse smaa franske Fabriker
kan gøre Krav paa en tilsvarende udførlig Omtale til den, vi har viet
de mindre tyske. Thi medens de fleste af disse i hvert Fald paa et eller
andet Omraade skabte noget, der repræsenterede en selvstændig Stil
og paa sin Vis kunde maale sig med Meissen, arbejdede alle de
franske Fabriker mere eller mindre efter Forbilleder fra Sèvres
dog nogensinde at naa disse i Henseende til Teknik og Kunst.
Af de Fabriker, der fortsatte Fabrikationen af det bløde
cellæn udover dets 1ste Periode, er SCEAUX’s (Departementet
Seine) den ældste. Den er identisk med den i Haandbogens Bd. I, p.
325 ff. omtalte, af Jacques Chapelle grundlagte Fabrik, der i Begyndel-
sen stod under Beskyttelse af Hertuginden af Maine, men hvis Frem-
stilling af Porcellæn blev bekæmpet af Me de Pompadour paa Sèvres’
Vegne, og som derfor i Hertugindens Tid — og ogsaa efter den
væsentlig maatte indskrænke sig til at fremstille Fayence. Under se-
nere Protektion af Hertugen af Penthièvre og under Ledelse først af
Jullien og Jacques, siden af Richard Glot (se Haandbogens Bd. I, p-
326 og Bd. II2, p. 20) tog Porcellænsfabrikationen her dog et Opsving,
selv om den først fra 1784 fik fuld Frihed til at røre sig uden det Hen-
syn til Sèvres, som bl. a. havde tvunget den til at rande sine Varer med
smaa
uden
Por-