334
ret sen blaamalet Tallerken af et Service fra Tournai er umiddelbar
kendelig paa Kantens Deling ved Hjælp af radialt stillede, relieferede
Fig. 514. Blaamalet Tallerken. Tournai, ca.
1800. Kunstindustrimuseet, København.
Krog-Linjer (Fig. 514).
En Del af Tournais Porcel-
læn blev dekoreret i Haag, hvis
Fabrik ellers fremstillede haardt
Porcellæn, men af uvis Grund
gærne forsynede sig med det
bløde fra Peterinck. Saadanne
Stykker blev ikke mærkede i
Tournai, men fik i Ha ag den
derværende Fabriks Mærke (en
Stork). Tournai selv har to
Mærker, der undertiden er led-
saget af Bogstaver. Det ene er
et Taarn med Port, Vinduer og
Murtinde (Byens Vaaben), som
forekommer i Farve eller i Guld; det andet er to korslagte Sværd (som
de sachsiske), hvis fire Vinkler er udfyldte med fire Kryds, og som
optræder enten i Guld eller i blaat under Glasur. Soil de Moriamé
Fig. 515. Kande af blødt Porcellæn med
brogetmalede Blomster og Insekter. Or-
léans, ca. 1765. Museet i Sèvres.
giver gode Grunde for, at Taarn-
Mærket i Farve kun anvendtes i den
første Periode (1750—56), Taarn-
Mærket i Guld i anden og tredie
Periode (1756—81). Disse Mærker
forekommer kun paa finere dekore-
rede Arbejder. Efter 1781 blev saa-
danne ikke længere betegnede. Sværd-
mærket i blaat anvendtes derimod
uden Afbrydelse fra 1756 til Aar-
hundredets Slutning paa alle kurante
Varer. Tournai har fremstillet Grup-
per og Figurer med eller uden Glasur
og i sidste Fald med eller uden
Farver. Soil de Moriamé har i sin
iøvrig fortjenstfulde Bog om Pete-
rinck’s Fabrik registreret og afbildet
en Mængde af disse plas tiske Arbej der,
men synes altfor meget at være gaaet
ud fra Ujfalvy’s farlige Theori, at al Plastik i pâte tendre uden Mærke
hidrører fra Tournai (eller England). Sikkert nok hjemmehørende i