338
en tous points comparables à celles qui ont conservé, sur le vieux Sèv-
res, une si grande réputation«. Slet saa godt — eller rettere slemt •—
forholdt det sig dog heldigvis næppe. Hvis Saint-Amand-Fabriken er
Ophavet til Flertallet af de allerede ikke længere helt moderne Kopier
Fig. 522. Ch. S. Lemire (tilskre-
vet): Marie med Barnet. Gruppe
af brogetmalet Porcellæn. Nieder-
willer, 1784. Museet i Sèvres.
i blødt Porcellæn af Sèvres’ pâte tendre
med farvede Fonds, som man jævnlig
møder i Kunsthandelen i Paris, har den
ikke meget at rose sig af. Thi slette, som
de er i Stilen, og altid tilstrækkelig »ved
Siden af«, som de er i Fondsfarverne, frem-
byder disse Kopier, hvadenten de nu er de-
korerede i Fabriken eller leverede hvide af
denne til Dekorering andet Steds, ringe
Fare for Forvexling med Originalerne. Og
det samme gælder St.-Amands Forsøg paa
at efterligne Cotteau’s »Juvél-Porcellæn«,
hvis dette ellers er dem, man møder i
Kunsthandelen. Af den antydede Usikker-
hed vil man have forstaaet, at Fabriken
ikke har haft den Vane at signere sine
senere Arbejder; i hvert Fald næppe siden
ca. 1830, da dens Mærke var et S. A (en-
keltvis eller sammenskrevet). Paa Fauquez’s
Tid var dens Mærke hans Spejlmonogram
J. F. flankeret af Bogstaverne S. A., det
samme, som benyttedes paa hans Fay-
encer.
Allerede fra 1721 synes Charles Hannong i STRASSBORG (se
Haandbogens Bd. I, p. 294) at have været i Besiddelse af det haarde
Porcellæns Hemlighed, som hans Søn Paul i 1753 tilbød at sælge i Vin-
cennes. Formodentlig naaede den Hannong’ske Familje dog først til-
falde at udnytte denne Hemlighed, efter at Paul Hannong omkring
1748 havde associeret sig med den fra Höchst undvegne Löivenfinck
samt med den gentagne Gange nævnte »Arkanist« Ringler (se Nym-
phenburg og Ludwigsburg). Som Følge af Vincennes-Fabrikcns Pri-
vilegium maatte Paul Hannong, som foran meddelt, lukke sit Porcel-
lænsværksted i Strassborg umiddelbart efter, at han forgæves havde
tilbudt sin Hemlighed i Paris, hvorpaa han overflyttede til Frankenthal
uden dog derfor at opgive den i Familjen nedarvede Fayencefabrik i
Strassborg. Til denne vendte han tilbage efter at have faaet Franken-
thaler-Fabriken i Stand under Ledelse af sine Sønner. I 1760 døde