rede C N eller med to mod hinanden vendte og hinanden skærende
C er med eller uden Krone. Claude-François Lanfrey’s Mærke, der
ligesom de foregaaende i Almindelighed er i blaat under Glasur, er
sammenskrevet af hans Forbogstaver. Men Niederwillers Porcellæn
l ig. 526. Laagskaal og Fad, det sidste med Fremstilling i brun Camaïeu af Gratierne
bærende Amor. Grellet, Massié og Fourneira’s Fabrik. Limoges, ca. 1785.
Museet i Sèvres.
(navnlig Plastiken) kan ogsaa være betegnet med fuldt udskrevet
Stednavn eller »Nider«, »Nid« og »N«. Ligesaa mangfoldige disse Mær-
ker er, lige saa varierende er Varen, der dels bestaar af Brugsporcellæn,
dels af plastiske Arbejder, der snart er i polykromt malet Porcellæn,
snart i Biskuit. Af Brugsporcellænet har vi bemærket os saa forskel-
ligt dekorerede Sager som Service-Stykker med strøede Kornblomster
(Musée des arts décoratifs og South Kensington-Museet), en mange-
kantet Serveringsbakke med brogede Buketter (Kunstindustrimuseum,
Strassborg), Tallerkener med afvexlende strøede Roser og Stedmoder-
blomster, et rundt Fad, der med sin blaa Kant og ovale Medaljon med
andskab minder om Sceaux’s Fayencer, andre Stykker med svømmende
l’laa Dekoration, som ligner St. Clouds bløde Porcellæn, en Bouillon-
l'Op med Louis xVI-Ornamenter i jærnrødt, blaat og Guld, 2 smaa
aser med Bukkehoveder og Vinguirlander i Relief paa marmoreret
rund, andre Vaser med Relieffer i hvid Biskuit, et dybt Fad med
1 eu'de-Roi-Fond og heri store Udsparinger med forgyldte flyvende
ugle ni. ni. (alt i Sèvres-Museet), endelig (i South Kensington-Mu-
Seet) et Bæger med Landskab i sort Camaïeu. Lidt mere Enhedspræg
u der over Fabrikens Plastik, der for en stor Del skyldes den i Haand-