2. ITALIEN
Fig. 555. Kop i sachsisk Stil og med Bött-
ger’sk »Perlemoderglasur« i Ornamentiken.
Vezzi’s Fabrik, Venedig, ca. 1720-25. Kunst-
industrimuseet, København.
Som man vil have set af det 1ste Afsnit af nærværende Bind af
Haandbogen, synes VENEDIG at liave været Skuepladsen for de tid-
ligste Forsøg i Europa paa en
kunstig (»blød«) Efterligning af Øst-
ens haarde Porcellæn. Som man
kunde vente det, var den driftige
By lige saa lidt sen til at tilrane
sig Hemligheden ved det haarde,
ægte Porcellæn, efter at Böttger
først havde afsløret den. Af de eu-
ropæiske Fabriker for haardt Por-
cellæn er Venedigs den 3die i Ræk-
ken, af de italienske den 1ste.
To Guldsmede i Venedig, Fran-
cesco og Giuseppe Vezzi, havde i
Begyndelsen af det 18de Aarhundred
tjent saa mange Penge ved deres
Haandtering, at de i 1716 tilbød
Staten 100,000 Dukater paa Be-
tingelse af at blive adlede. Det
skete, og sammen med et Par andre
fornemme Herrer bestemte de snart
efter at oprette en Fabrik for Por-
cellænsfremstilling. Den fornødne
Arkanist skaffede de sig i Christoph
Conrad Hunger, der, som foran
nævnt, først havde arbejdet i Meis-
sen, men 1718 var flygtet til Wien,
°g som nu lod sig fæste af de fire
’Nobili Venetian!«, der 1720 havde
S1 tindet »Casa Eccelma Vezzi« i Nær-
heden af S. Niccolo i Venedig. I de
■’ Aar, han var virksom her (for
derefter at vende tilbage til Meissen
°g senere gaa til Stockholm og endnu
senere til København), lod Hunger
abriken forskrive »Schnorr’sche
-rde« fra Sachsen, og det Porcel-
æn’ han hermed fremstillede, de-
Fig. 556. Sukkerskaal i Böttger’sk Form, over-
vejende dekoreret i jærnrødt. Vezzi’s Fabrik,
Venedig, ca. 1720—25. Porcellænssamlingen,
Dresden.
Fig. 557. Kande med Landskabsdekoration i
det tidlige Wienerporcellæns Farver (frem-
herskende jærnrødt). Vezzi’s Fabrik, Vene-
dig, ca. 1725—30. Museet i Hamborg.