(Currie Bequest, Fig. 591). Ligesom denne Figur er de fleste andre
brogetmalede, — i Lighed med det øvrige Porcellæn fra Perioden. Eller
det meste deraf. Thi ogsaa Camaïeu-Maleri forekommer, hyppigst i kar-
Fig. 593. Kop, dekoreret i levende Farver
med Konkylier, Koraller og Tang. Neapel,
ca. 1772. Tidl. i Saml. F. C. With-Rostock.
putti
gruppe, der kopierer Pietro Tacca
minrødt, undertiden i blaalig-violet,
ikke sjældent (i smaa Landskaber
i Medaljoner) i sort (»enere à la
plume«).
Hvis det er rigtigt, at Mærkerne
R F og F R F kun brugtes af Fa-
briken, medens den fra 1771—73
var i Portici, maa den allerede her
have begyndt at fremstille haardt
Porcellæn, thi disse Mærker fore-
kommer saavel paa haardt som paa
blødt Porcellæn og maaske nok saa
ofte paa det første som paa det
sidste. Det nævnte korte Tidsrum
efter Fabrikens Genoprettelse synes
rigere end det foregaaende paa selv-
stændige plastiske Arbejder (Alle-
gorier — bl. a. paa Verdensdelene,
, Figurer i Tidens Dragter; i South Kensington-Museet en Kolossal-
’s tyrkiske Slaver paa Monumentet
for Ferdinand I af Toscana i Livor-
Fig. 594. Fad med Fisk i levende Farver
efter Catesby og med røde Koraller, Kon-
kylier og Guldguirlander paa Kanten. Nea-
pel, ca. 1772. Museet i Hamborg.
Sans lægger sig ogsaa for Dagen i
nos Havn; Fig. 592). Men samtidig
er denne Periode fattigere paa an-
vendt Plastik, hvad der delvis for-
klares af den med Nyklassicismen
følgende Smag for store, rolige Fla-
der. Herhen hører Servicer af Por-
cellæn med brogetmalede exotiske
Blomster efter botaniske Værker
(Fig. 593), og ligesaa et Service, hvor-
af en dyb Tallerken med en Fisk i
Bunden findes i Museet i Hamborg
og med en Indskrift paa Bagside11
melder sig som dekoreret efter et
Værk af den engelske Naturforsker
Catesby (Fig. 594). En vis saglig
_______________________- de Gengivelser af Bønder i Nationa -
dragter, hvormed Fabriken ved den Tid begyndte at dekorere K°I