XVII. DANMARK
Men nu til den Fabrik, den gamle kongelige københavn-
ske, der naturligvis maa ligge en dansk Forfatters Hjerte
særlig nær, og som i en Haandbog specielt for skandinaviske
Samlere yderligere har en Adkomst til en noget uforholdsmæssig Plads,
medens det paa den anden Side selvfølgelig ikke kan være Stedet
her at skrive dens endelige Monografi, der vedblivende maa lade vente
paa sig. Thi medens Fabrikens indre personlige og administrative
Forhold allerede længe har foreligget nogenlunde fuldstændig belyste
i de bekendte, højt fortjente Afhandlinger af C. Nyrop og Karl Mad-
sen, har de samme Forfattere og enkelte senere, mellem de sidste Vilh.
Slomann, maattet indskrænke sig til spredte Forsøg paa at skildre,
hvorledes den tekniske og kunstneriske Udvikling gik for sig inden-
for Fabriken. Omfattende Arkiv-Undersøgelser med en saadan Skil-
dring for Øje beskæftigede ganske vist Pietro Krohn i hans sidste Aar,
men resulterede kun i en stor Samling Notater, som hans Søn, Mario
Krohn, efter sin Faders Død forsøgte at ordne, og som han skænkede
Kunstindustrimuseet i København. Takket være disse Notater, som
her for første Gang er benyttede (paa alle vigtige Punkter under Kon-
trol af de originale Aktstykker), kan man, som det vil ses af det føl-
gende, foreløbig datere en god Del af Fabrikens mere notable Arbejder
og til en vis Grad ogsaa paavise Gangen i dens h<?le Udvikling. Men
i den endelige Monografi over Fabriken, som i Sandhed ikke blev
skreven af en engelsk Journalist, A. Hayden, der for nogle Aar tilbage
udgav en statelig udseende, men for Textens Vedkommende forvirret
og fejlfuld Bog om Fabriken, bør Emnet naturligvis tages ganske an-
derledes op igen fra Grunden, end det her har kunnet ske.
Som allerede sagt, lader Fabrikens personelle og administrative
Historie sig paa næsten alle Punkter overskue. Dunkel paa flere Punkter
er derimod dens Forhistorie. Thi naturligvis, kan man næsten sige,
havde den en saadan. I Danmark, som andet Steds, misundte man