416
paa Bregen t ved og en Vase i British Museum (den tidligere Samling
Franks, Fig. 643) endog belagte med Guirlander eller dækkede med
Laag af frit modellerede og malede Blomster. Men tiltrods for alt
saadant, og tiltrods for at Fournier’s Fabrik stod under kunstnerisk
Tilsyn af Billedhuggere, først Stanley
og efter dennes Død Wiedewelt, røber
den ikke større plastiske Tilbøjelig-
heder end, at dens Frembringelsers
Skønhed langt mere maa siges at
skyldes dens Malere end dens Model-
lører. Den lille Fabrik vides da ogsaa
at have raadet over en uforholds-
mæssig stor Stab af dygtige Malere,
af hvis Navne de mest kendte er Georg
Christian Sciptius, Joseph Brecheisen
og Jürgen Guiding. Men Sjælen i
Fabriken har dog aabenbart været
Fournier selv, ef tersom dens Frem-
bringelsers Fysiognomi er af ud-
præget fransk Karakter. Dog er det
næppe udelukkende, som Krohn har
Fig. 645. Pudderdaase ai biødt Porceiiæn formodet, Sèvres’ Farver og Stil, der
med blaat Skælmønster og brogetmalede . .
Genier. Fournier’s Fabrik, Kbhvn., ca. nar løreSVævet Foumier SOD! det 1de-
1/60—65. Samlingen Grev Danneskjold- aJe Forbilled; thi nok saa ofte SOm
Samsøe, Gisselfeld.
om Sèvres’ Porceiiæn minder Blaa-
taarns om Chantillys, hvilket let lader sig forklare af, at Fournier,
som allerede ovenfor anført, senest havde arbejdet i den sidstnævnte
Fabrik, forinden han overflyttede til København. Ogsaa i Stoffet,
som er mere eller mindre gulligt, lidet glansfuldt, undertiden lidt sæbe-
agtigt at føle paa, ligner det ældste Porceiiæn fra København mere
Chantillys end Sèvres’. løvrig kommer ogsaa sachsisk Porceiiæn i Be-
tragtning, naar Talen er om at finde de af Fournier benyttede For-
billeder. Thi foruden at han forsøgte at efterligne Sèvres’ farvede
Fonds, malede han de Skæl(»Mosaik«)mønstre, der senere blev en Spe-
cialitet for Fabriken i Berlin, men oprindelig var en Opfindelse af
Meissen.
At hans Porceiiæn var et Forsøgs-Porcellæn og ikke et Produkt af
en ordnet og rutineret Fabrikation, er let at se ikke blot paa Stoffets
skiftende Tykkelse og Tone, men ogsaa paa den Nænsomhed og Æng-
stelighed, hvormed det er dekoreret. Der er Stykker derimellem, som
kun sparsomt og beskedent er bemalede med Blomster i en egen bleg