ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Ande…vdel: Europæisk Porcelæn

Keramisk Haandbog
Andet Bind 1ste Halvdel: Kina, Korea, Japan. Andet Binds 2den Halvdel: Europæisk Porcelæn

Forfatter: Emil Hannover

År: 1923

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 586

UDK: 738 Han

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 908 Forrige Næste
420 Fig. 651. Smørkande af graat Porcellæn med Ro- cocoreliefsirater. Den kgl. Porcellænsfabrik, Kbh., ca. 1775—76. Kunstindustrimuseet, København. Kun en eneste tegnede sig. Men netop som han var ved at fortvivle, kom Hjælpen, idet Konferensraad Holm, oprindelig Læge, fra 1767 Generaldirektør for Postvæsenet, fra 1772 Kabinetssekretær hos Enke- dronning Juliane Marie, og senere adlet under Navnet Holmskjold, fik Enkedronningen interesseret for Sagen. Med en Kapital af 19,000 Rd. kom Aktieselskabet i Stand, og efter at dets Bestyrelse af fornemme Her- rer havde konstitueret sig med Hi- storikeren Suhm og Konferensraad Holm som Direktør, fik det, trods Kommercekollegiets Modstand, un- der 13. Marts 1775 et Privilegium med 50 Aars Monopol paa i Kongens Fig.650. Urtepotteskjuler af graatogskævt- Riger Og Lande at lave Porcellæll. brændt Porcellæn. Den kgl. Porcellænsfa- . brik, Kbhvn., ca. 1775—76. Kunstindustri- Da Selskabets Bestyrelse Q. 1. Maj museet, København. VJ75 første Gang samledes til Møde i den Ejendom paa Købmagergade, den daværende Postgaard, der var erhvervet til den ny Fabrik, vedtoges det, at dennes Varemærke skulde være »3de Bølgeformige Stræger forestillende Danmarks 3de Strømme, nemlig Øresund og begge Belterne«. Dette Mærke er, som alle véd, den Dag i Dag Fabrikens. At Bølgemærket d. 1. Maj 1775 vedtoges som Varemærke for Fa- briken udelukker dog naturligvis ikke den Mulighed, at Müller kan have brugt det, inden hans Fabrik blev et Aktieselskab, — ja, denne maaske lidt dri- stigt klingende Forudsætning, med hvilken man ikke hidtil har regnet som en Mulighed, synes endog ligefrem en For- nødenhed, hvis man vil kunne give en rimelig Forklaring af det københavnske Porcellæns tidligste tekniske Udvikling. Thi Mærket findes -— paa et enkelt af de ældste Stykker i sort over Glasur, ellers i mere eller mindre sortagtigt blaat under Glasur — baade paa en helt gul og en hel graa Vare (Fig. 647), der nødvendigvis maa antages at ligge forud for den Tid (Oktober 1774), da Müller følte sig saa overbevist om at have overvundet alle