Gruppe af Ching-tê chêns Efterligninger af Ting yao (som oftest
med blaamalet Dekoration under Glasur), man har den ovenfor om-
Fig. 87. Vase af fu Ting med
skaaren Dekoration. Sung-Tiden.
Samlingen Samuel T. Peters.
talte sojl paste, der er de amerikanske Sam-
leres Sværmeri.
Efter Sung-Dynastiet fulgte fra 1280—
1368 Mongolerherredømmet og Yüan-Dy-
nastiet, der med et mildt Ord sagt havde
sine barbariske Ulemper, men som dog —
langt fra at være kulturfjendtligt i Alminde-
lighed — forholdt sig venligsindet til Viden-
skaben og Kunsten og bl. a. befordrede Ud-
viklingen af Porcellænet. Derom stemmer
alle Vidnesbyrd overéns, at Periodens mest
priste Porcellæn, shu /u yao (Fig. 88—89),
der blev udført i Ching-tê chên paa Kejser-
ens Befaling og var opkaldt efter det Pa-
lads, for hvilket det var bestemt, i lige
Linje stammede ned fra det hvide Ting
yao og kun var en Forbedring af dette.
Tænker man sig denne Forbedring fremad-
skridende, har man det fuldkommengjorte,
haarde, rene, hvide, gennemsigtige og klingende Porcellæn, som alle
kender. Først med dette herlige Stof som Malegrund gik Kinas yao
i Ming-Tiden og i det følgende sin mægtige koloristiske Udvikling i
Fig. 88. Lille Vase af shu
fu yao fra Yüan-Tiden.
Tegning i Hsiang Yüan
p’ien’s Album.
Møde. Den i Ære! Men Nutiden har dog utvivl-
somt Ret, naar den foreløbig hellere dvæler ved
den ældste kinesiske Keramik, som Fund og
Forskning først nylig har gjort bekendt, end
ved det fuldtudviklede Porcellæn, hvis mang-
foldige Arter og utallige Variationer i Aarhun-
dreder har været Genstand for Samlernes Begær
og Beundring. Thi naar et Stykke femfarvet
»Ming« eller blaamalet »K’ang Hsi« mangen Gang
har en større Sødme for alle Sanser end næsten
nogensomhelst anden Frugt af menneskeligt
Virke og Snille, saa beror det paa, at det i Kraft
af en Kontinuitet i Tingene, som knap vilde
være tænkelig andre Steder end i Verdens mest
konservative Land, er et uendelig langsomt og