Fig. 660. Bordklokke med blaa Skælmo-
saik og brogetmalede Høstscener. Den kgl.
Porcellænsfabrik, Kbhvn., 1780 (umiddel-
bart efter »Berlinernes« Ankomst). Kunst-
industrimuseet, København.
som det var at vente, vurderede
lavt viser Grønland’s Betænkning,
tiltagende Overbevisning er det
Fig. 661. Tallerken med brogetmalede
Blomster. Den kgl. Porcellænsfabrik, Kbh.,
ca. 1780-90. Kunstindustrimuseet, Kbhvn.
navnlig Luplau’s. I Begyndelsen af
sit Ophold her stod Luplau i det
venskabeligste Forhold til Müller,
men efterhaanden kom de to paa
Krigsfod med hinanden, uden at det
er muligt at afgøre, hvor Hoved-
skylden herfor laa. Mest laa den dog
vistnok hos Luplau, der ikke kunde
underordne sig, og som sluttelig (i
1795) ansøgte Fabrikens Direktion
om at blive ansat jævnsides med
Müller for eventuelt at blive hans
Efterfølger. Da Direktionen udbad
sig Betænkninger over denne An-
søgning saavel af Müller selv som
af Kancellisekretær Peter Grønland,
der ved hin Tid var Fabrikens øko-
nomiske Administrator, benyttede
Müller efter Sædvane Lejligheden til
at fremhæve sig selv, medens han,
Luplau altfor lavt. Hvor meget for
hvori det hedder: »Efter min daglig
i mindre Grad Hr. Justitsraad Mül-
ler end Modelmesteren Luplau, hvem
det herværende Porcellæn har at
takke for sin Ægthed. Da den sidst-
nævnte i Efteraaret 1776 kom [til
København] var den førstnævnte
ganske vist allerede i Færd med at
fabrikere, men hvad han produce-
rede, var en Slags Fayence. Hans
Masse bestod af Flintsten, Feldspat
og Bornholmsk Jord, hans Glasur
af Tinaske, Spat og Jord; deraf
kunde intet Porcellæn fremgaa.
Først da Luplau medbragte en prøvet
Methode, lærte han, at Quarts er en
Hovedbestanddel. Af Massen af-
hænger Glasuren ; hvoraf og hvorledes denne skal beredes, lærte Luplau
ham ogsaa.« Endvidere skal Luplau have bygget den første formaals-
tjenlige Ovn for Müller. Grønland slutter med at sige: »Fraregnet For-