428
ham Schlegel, en Former Johann Gottfried Schmahl og en Drejer, Jo-
hann Georg Heinrich Kiehme, af hvilke Matthäi og Schmahl dog aldrig
kom til at arbejde ved Fabriken, medens Schlegel blev en Forvolder
Fig. 663. Tallerken med Purpurblomster og brun
Rand. Den kgl. Porcellænsfabrik, Kbh., ca. 1780.
Kunstindustrimuseet, København.
af uendelige Vanskeligheder
(indgaaende skildrede af Karl
Madsen).
Trods de forøgede Kræfter
og det forbedrede Porcellæn
vantrivedes Fabriken. Atter
og atter manglede den Drifts-
kapital, atter og atter maatte
den søge Laan af Statskassen
eller Kongen. Da Fabriken i
Begyndelsen af 1779 atter var
i den yderste Nød, fik Inter-
essentskabet imidlertid en lys
Idé : nemlig at tilbyde Kongen
Fabriken. Formodentlig efter
Tilskyndelse af Juliane Marie,
der atter var under Paavirk-
ning af sin Kabinetssekretær Holm, den indflydelsesrigeste af Fabrik-
ens Direktører, samtykkede Kongen, og ved en Kancelliskrivelse af 29.
Fig. 664. Urtepotteskjuler med Ruinland-
skaber af Ondrup. Den kgl. Porcellæns-
fabrik, Kbhvn., ca. 1780—90. Dansk Folke-
museum.
Juni 1779 blev det kundgjort, at
Fabriken »herefter skal kaldes den
Kongelige Danske Porcelains Fa-
brik«. Først d. 29de Januar 1780
blev dog den endelige Direktion ud-
nævnt. Den bestod af General Eich-
stedt, Gehejmeraad Joachim Godske
Moltke, Statssekretær Ove Høegh
Guldberg samt Konferensraad Holm,
der »som hidtil« skulde antage sig
den daglige Omhu for Fabriken,
medens Müller udnævntes til »Fa-
brikmester« og snart efter til Justits-
raad. En Maaned senere aabnede
Fabriken et Udsalg.
Da de indkaldte Sachsere imid-
lertid kun i ringe Grad havde svaret
til Forventningerne, sluttede man endnu samme Aar Kontrakt med
tre »Brogedmalere«, der i adskillige Aar havde arbejdet ved Fabriken