433
hørende dens Blomstringstid. At denne ogsaa teknisk begyndte ved
det nævnte Aar, at det ved den Tid var lykkedes Fabriken at fremstille
et nyt, hvidt, rent og gennemsigtigt Porcellæn, kan ses af enkelte af
dens daterede Frembringelser, saaledes Juliane Marie’s Fødselsdags-
Fig. 670. Blomstermalede Tallerkener med Reliefsirater og gennembrudte Kanter.
Den kgl. Porcellænslabrik, Kbhvn., ca. 1780—90. Kunstindustrimuseet, Kbhvn.
tallerken fra 1780 paa Rosenborg og et Frokoststel med samme Aar
og med Christian Vil’s Navnetræk paa Gaunø (Fig. 656). Med al øn-
skelig Tydelighed fremgaar det tillige af Fabrikens Protokoller fra
1780, hvori der skælnes mellem Arbejder i »gammel Masse« og »ny
Masse« eller »Jomfru Masse«. Af den gamle Masse blev der indtil Maj
1780 fremstillet 125 Frokost-Sæt, af den ny kun 12; men inden Aarets
Udgang var der af den ny produceret 74 Sæt mod 168 af den gamle.
Dermed synes Restbeholdningen af den gamle at have været opbrugt;
thi i 1781 er alle Stel af den ny. Samtidig med at Porcellænet saaledes
fik sin endelige Forbedring (hvad der dog ikke udelukkede, at man
ogsaa senere — navnlig til blaamalet Brugsporcellæn — benyttede en
simplere Masse ved Siden af den fine), begyndte det at blomstre med
Farver. Allerede paa den gamle Masse var, som paavist, Brogetmaleri
forsøgt i de Blomster, der uden mange Nuancer er malede med faa
Farver og i en lidt stiv og ængstelig Stil (Fig. 657). Men det var først
Berlinerne, der efter deres Ankomst sidst i August 1780 fik sat Skik
paa Fabrikens brogede Blomster og paa det »brogede« Maleri i det
Hele. Endnu i 1780 var dog denne Art af Dekoration kun i sin Vor-
den, idet — som foran antydet — jærnrødt og Purpur (Fig. 658) endnu
var de mest benyttede Farver. Naar mærkelig lidt med disse Farver
er bevaret (den jærnrøde fra ca. 1780, der fremdeles benyttedes til
»indianske Blomster«, ses saa at sige aldrig), maa det bero paa, at de
saa godt som udelukkende anvendtes paa Brugsporcellæn, der er gaaet