442
at det skete under Tilsyn af Camradt. Deraf kan man slutte, at i Camradt
saa Fabriken sin første Maler paa hin Tid. Og med Rette. 1 hi intet maaler
sig i festlig Glans med det skønne Frokoststel med Genierne i de hvide
Skyer paa den blaa Luft (Fig. 679—80), hvilket han just afleverede i den
sidste Maaned af det samme Aar, i
hvilket det Miiller’ske Stel blev til.
Det Miiller’ske Stel maa opfattes
som et Prøvekort over alt, hvad
Fabriken formaaede paa det nævnte
Tidspunkt. I figurlig Forstand har
alle dens Kunstnere, i bogstavelig
Forstand alle dens Farver her været
i Ilden. At man gærne har villet
vise alle de Dekorationsmaader, hvor-
over man i Øjeblikket raadede, frem-
gaar dels af den dristige Maade, paa
hvilken man i flere Tilfælde har
dekoreret et og samme Stykke helt
forskelligt paa de to Sider (en The-
potte er endog blegrød paa den ene
Halvdel, hvid paa den anden), dels
af en Underkop med et »Quodlibet«-
Motiv, bag hvilket Muschelmønstret
mod al Sædvane er malet i blaat
over Glasur, for at ikke Fabrikens
mest yndede Mønster skulde savnes
i denne Revue over dens mange
forskellige Genrer. I Sandhed et
der holder sammen paa det som saa-
Fig. 682. Spejlramme med Forgyldning og
kronet af en Kurv med frit modellerede og
malede Blomster. Den kgl. Porcellænsfa-
brik, Kbhvn., 1785 eller 86. Kunstindustri-
museet, København.
mærkeligt Stel! Thi det eneste,
dant og forhindrer det i at gøre Indtryk af lutter Enkeltstykker, er en
Bleu-de-Roi-Rand med Forgyldning, som samtlige Stykker har fælles,
men som dog ogsaa er varieret det mest mulige, idet ikke to af de for-
gyldte Ornamenter paa den blaa Bund er éns. I nogen Grad synes
man at have tilstræbt at gøre Stellet til Udtryk ikke blot for alle Fa-
brikens Genrer, men ogsaa for det Forhold, hvori disse dyrkedes. I
hvert Fald bekræftes det, at brogede Blomster og Frugter var den
Genre, Fabriken tidlig og silde dyrkede med den mest absolute For-
kærlighed. Dernæst, at ogsaa Grisaillemaleriet her var en yndet Art,
Silhuet-Portrætet i lige Maade (det forekommer ikke blot paa den
mindre Thedaase med Portræterne af Müller’s Sønner, men ogsaa paa
en større, i hvis »Skyggebilleder« allerede Ch. A. Been genkendte Miil-