444
paa lignende skjult Sted, og hvis Stil derfor jævnlig formentlig kan
genkendes paa usignerede Stykker, bl. a. paa hans halsstarrige Anven-
delse af den jærnrøde Farve i Selskab med andre. Ogsaa Camradt’s
Fig. 684. Kopper med brogetmalede »Kommik-Malerier« af Ondrup. Den kgl.
Porcellænsfabrik, Kbhvn., ca. 1785—86. Kunstindustrimuseet, København.
Stil er hyppig kendelig, bl. a. ,ved Sammenligning med Arbejder, han
bevislig har udført ifølge
Fabrikens Bøger (Fig. 679—80). Frokost-
Servicer med Genier i Grisaille (Fig. 681)
er bl. a. som Regel af ham, ligesaa de
mange Vaser med Portræter i brunt eller
graat af Kongefamiljen (Fig. 671—72).
Langt fra i den Grad, man har været til-
bøjelig til at tro, var dog Fabrikens Kunst-
nere Specialister. Før han blev Specialist i
Genier og Portræter (og ogsaa i »antike
Hoveder«), malede saaledes Camradt Pur-
purlandskaber. Foruden brogede Blomster
malede Lehmann »Skyggebilleder«, og skønt
han egentlig var Landskabsmaler (sml. Fig.
688), malede Elias Meyer ogsaa »brogede
»Quodlibet«. Og saaledes kunde man fort-
Fig. 685. Pibehoved med broget-
malede Blomster, Monogrammer
og Aarstallet 1786. Den kgl. Por-
cellænsfabrik, Kbhvn. Kunstindu-
strimuseet, København.
Fig. 686. Tallerken med frit modellerede
hvide Blomster. Den kgl. Porcellænsfabrik,
Kbhvn., ca. 1786—90. Kunstindustrimu-
seet, København.
Fugle«, »antike Hoveder« og
sætte med næsten hele Rækken af de ca. 40—50 Malere ved Fabriken
i dens bedste Tid. Ikke mindst fordi
de dygtigste af dem dyrkede flere
Genrer efterhaanden eller samtidig,
er det kun undtagelsesvis muligt at
paavise Arbejder af den enkelte. Og
de absolute Undtagelser indskrænker
sig jo strengt taget udover de gen-
nem Bøgerne paaviselige Arbejder
til de signerede Stykker, af hvilke der
foruden Ondrup’s hidtil kun kendes