58
Fig. 90. Det indre af en hvid Skaal med Dragei-
indskaarne i en Begitning under Glasuren. Yang
Lo’s Mærke og mulig tilhørende hans Tid (1403-25).
British Museum.
5. MING-TIDEN
(OG - UDENFOR CHING-TÊ CHÉN - SENERE)
Da Mongolerne i 1368 blev fordrevne fra Kina, gik Regeringen over
til Dynastiet MING, d. v. s. »det straalende«, under hvilket alle Kunst-
er i Landet nød den i euro-
pæiske Lande ukendte Lykke
at være i en kontinuerlig fro-
dig Udvikling igennem et
Tidsrum af ikke mindre end
næsten 300 Aar*). Hvad Por-
cellænskunsten angaar, bidrog
det sikkert mægtigt til Fro-
digheden i dens Udvikling,
at den under Ming-Kejsernes
Protektion koncentreredes al-
deles overvejende om en en-
kelt Plads, det gamle Ch’ang-
nan chên ved Ch’ang-Floden
i Provinsen Kiangsi, fra ca.
Aar 1000 kaldet Ching-lé
chên, før Meissens Tid det
eneste Verdensmidtpunkt for
Tilvirkningen af Porcellæn og den Dag i Dag et Brændpunkt for
samme, som sætter alle europæiske Porcellæns-Centrer i Fortid og
Nutid aldeles i Skygge.
I Forbindelse med den ældre Keramik har vi i det foregaaende alle-
rede gentagne Gange nævnt denne By. Men som-egentlig Porcellæns-
By træder den først ind i sin Berømmelse fra og med den første Ming-
Kejser, Hung Wu (1368—98), paa hvis Tid den allerede havde 20 Ovne
i Virksomhed for den kejserlige Husholdning. Af Hung Wu’s »Palads-
Porcellæn« (Kuan yao, ikke at forvexle med Sungtidens af samme
Navn) er hidtil intet blevet paavist med Sikkerhed (skønt flere Styk-
ker bærer Kejserens Mærke), Men de kinesiske Kildeskrifter er enige
*) Ming-Dynastiets Kejsere er folgende (Tallene i Parentheserne angiver Aarene
for deres Regeringstiltrædelse) :
Hung Wu (1368)
Chien Wên (1399)
Yung Lo (1403)
Hung Hsi (1425)
Hsüan Tè (1426)
Chêng T’ung (1436)
Ching T’ai (1450)
T’ien Shun (1457)
Ch’êng Hua (1465)
Hung Chih (1488)
Chêng Tè (1506)
Chia Ching (1522)
Lung Ch’ing (1567)
Wan Li (1573)
T’ai Ch’ang (1619)
T’ien Ch’i (1621)
Ch’ung Chêng (1628)
Regerede til 1644.