ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Ande…vdel: Europæisk Porcelæn

Keramisk Haandbog
Andet Bind 1ste Halvdel: Kina, Korea, Japan. Andet Binds 2den Halvdel: Europæisk Porcelæn

Forfatter: Emil Hannover

År: 1923

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 586

UDK: 738 Han

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 908 Forrige Næste
455 disse Mønstre ikke blot Meissens »Zwibelmuster« (Fig. 697), men ogsaa andre kinesisk-sachsiske Motiver foruden nogle faa, der synes af hjem- lig Herkomst (Fig. 698). Næsten paa alt blaamalet københavnsk Por- cellæn findes foruden Bølgemærket smaa Malermærker, som det næppe Fig. 707. Kupido som Bager og som Vægter. Den kgl. Porcellænsfabrik, Kbhvn., 1783—84. Folke- museet og Kunstindustrimuseet, København. nogensinde vil lykkes at dé- chiffrera, men af hvilke et enkelt, særlig ofte mødt, der baade kan ligne en flyvende Fugl og et I i et M., kun fore- kommer paa Porcellæn af den gamle graalige Type. Altid noget senere er naturligvis det blaamalede Porcellæn af ren og hvid Masse. Om det er meget sent eller endnu nogenlunde tidligt, beror paa den blaa Farve og Udførelsen. Fabrikens blaa Farve blev med Aarene for saa vidt bestandig bedre, som den blev renere, klarere, mindre tilbøjelig end tidligere til at blive sort eller graa. Men behagelig blev den ikke derfor. Tværtimod fik den en skarp og paa- trængende Tone, der altid er et Tegn paa, at det paagældende Stykke er sent. Andre Kendetegn herpaa er i de muschelmalede Stel en stedse fremadskridende Korrumpering af Mønstret, der sluttelig blev ganske misforstaaet og tabte sin oprindelige Karakter, — i de blomstermalede Stel den samme Stivhed i Tegning, Tyngde i Komposition og Sjuskethed i Udførelsen, der ogsaa bemægtigede sig Brogetmaleriet. Blaamaleriet var iøvrig ikke det eneste, der efter 1800 benyttedes i Fabriken til alminde- ligt borgerligt Brugsporcellæn. Medens den gamle jærnrøde Farve om- sider var gaaet ud af Sagaen, maledes der endnu i Begyndelsen af det 19de Aarhundred Blomster o. a. i Purpur, men rigtignok med en langt mindre ren og mættet Purpur end den fra Fabrikens første Tid. Ved Siden deraf gjorde »hvidt med Guld« sig bestandig mere gældende, efter at 6te Frederiks sparsommelige Aand var dragen ind i Kongens Køben- havn. Der havde i 1780 været henved 30 Brogetmalere ved Fabriken; i 1822 var dette Tal sunket til to. Det sidste af det gamle danske Por- cellæn, der kan siges værd at eje, er de enkelt og smagfuldt formede Blomstervaser, Kaffestel (Fig. 699), Skrivetøjer m. m. i Empirestil og med relieferede Guldkanter, til hvilke Hetsch omkring 1825 gav Teg-