co
planede Stykker ofte afvigende fra Cirklen, skønt fremspringende, lod-
Fig. 743. Figur af den italien-
ske Maskekomedie. Udeko-
reret. Marieberg. Samlingen
Overholstaldmester C. G. Pla-
ten, Stockholm.
det maaske lettere end
Fig. 744. Juno. Udekoreret.
Marieberg. Svensk Privateje.
retgaaende Rande paa saadanne Stykker, f. Ex. Crème-Kopperne, tyde-
lig viser, at de er støbte. Baade ifg. Stråle og
eiter Undersøgelser, som Marquis de Grollier
har foretaget, er dette Stof ikke et blødt Por-
cellæn, men »une véritable pâte dure« (»à
l’aspect d’une fajance«, tilføjer M. de G.). Til
dets Egenheder, som naturligvis bedst iagt-
tages i de — iøvrig meget sjældne — helt
udekorerede tyndvæggede Stykker (en cylin-
drisk Kop i Direktør Sachs’ Samling; Fig. 737),
kan foruden de allerede anførte tilføjes, at det
er let af Vægt, let brændt og derfor klangløst,
derhos ofte krakeleret (hvad helt haardt og
ægte Porcellæn som bekendt aldrig er). Som
følge af de sidstnævnte Egenheder gør det
et mere end almindelig skrøbeligt Indtryk.
Atter en Følge heraf er det, at man uvilkaar-
lig behandler det med en stor Varsomhed,
hvortil dets forholdsvise Sjældenhed og Kost-
barhed er en yderligere Opfordring. Svenske Samlere har ganske natur-
lig viet det en øm Kærlighed og vaager med Skinsyge over at bevare
det mest mulige deraf for deres Land, skønt
noget andet Porcellæn lader sig repræsentere
gennem faa Stykker. For dybere gaaende
Studier af Mariebergs Porcellæn er dog Pri-
vatsamlinger som Direktør J. Sachs’, der har
sin Styrke i Crème-Kopper, eller som Over-
hofstaldmester C. G. Platen’s, der navnlig er
rig paa Statuetter, medens Generalkonsul
Jahnsson’s og Konsul Wicander’s er mere al-
sidig omfattende, af stor Betydning. Thi selv
°m Mariebergs Statuette-Verden paa langt
nær ikke er stor, som de større Fabrikers, og
selv om dens øvrige Formverden endog er for-
bavsende lille, har den dog Undtagelser og
Enere at opvise, som man har nok saa megen
Udsigt til at møde i de store private Sam-
linger, som i Nationalmuseet eller i andre of-
fentlige Samlinger, hvor man altid først og fremmest vil lægge Vægten
Paa de repræsentative Typer. Saadanne Enere og Undtagelser er f. Ex.
61