494
Statuetter af russiske Folketyper i Stieglitz-Museet i St. Petersborg
(enkelte ogsaa i vesteuropæiske Museer, bl. a. i British Museum, Fig.
759) viser en nok saa stor Karakterfuldhed i Opfattelsen som den
parallelle Suite fra den kejserlige Fabrik,,emen misklædes af forskellige
I
Fig. 761. Porcellæn fra Korzec. 19de Aarhundreds Begyndelse.
Udstillingen i Warschau, 1913.
ondartede Farver, særlig en mat og fersk blaa, som er fæl. En flad
Fiskedaase med levende Farver i Nationalmuseet i Stockholm er for
Farvernes Vedkommende mere vellykket, men er iøvrig kun en Kopi
af en velkendt »ostindisk« Type (Fig. 760). Andre af Fabrikens Frem-
bringelser, vi har mødt paa vore Veje, mindede i Stilen mest om Sèv-
res uden dog at kunne maale sig med de tilsvarende Efterligninger fra
den kejserlige Fabrik, endsige med selve de franske Forbilleder. Kende-
ligt fra meget andet samtidigt Porcellæn er alt saadant fra Gardner's
Fabrik næppe, naar det ikke er betegnet. Mærket bestaar enten i Gard-
ner’s Navn, som Regel skrevet med russiske Bogstaver (FAP^HEPT»),
undertiden dog ogsaa med vore, eller blot i hans Forbogstav G (rus-
sisk: T). Paa en Statuette i Biskuit af en russisk Bonde i Samlingen
Franks, British Museum, forekommer hans fulde Navn i en liggende
oval Medaljon, hvor det omskriver en St. Georg med Dragen og krones
af den kejserlige Ørn med Alexander IPs Initialer. Endnu under denne
Regent (1855—81) existerede altsaa Fabriken under Gardner’s gamle
Navn.
Ligeledes i Gouvernementet Moskwa, i Landsbyen Gorbunowo, laa