Hyrde, der paa Baggrund af en »bocage« af blomstrende Tjørn lærer en
Hyrdinde at spille Fløjte (sml. Frankenthaler’en Joh. Fried. Lück’s
Behandling af det samme Emne, Fig. 324). Den nydelige Komposition
er af Boucher (l’Agréable Leçon), den fortrinlige Model blev tidligere
tilskrevet Louis François Roubiliac
Fig. 790. »Høstmanden«. Brogetmalet Sta-
tuette. Chelsea, ca. 1760. Schreiber coll.
South Kensington-Museet.
paa det skrøbelige Grundlag, at et
R staar presset i det fuldendt skønne
Exemplar i Samlingen Schreiber. En
sand Æventyrglans straaler fra de
stormønstrede Dragter i lutter sking-
rende rene Farver foruden Forgyld-
ning, i hvilke de to Figurer er klædte,
og Blomsterne, der mylrer bag dem,
gør Æventyret ogsaa teknisk æven-
tyrligt. Helt paa Højde med denne
Gruppe er ikke de to andre, sammen
med hvilke den synes at have udgjort
et glimrende Garniture for en Kamin.
Thi vel er deres Figurer om mulig i
endnu mere farverige Dragter; men
her mangler bl. a. den Indskrivning af
alle de smaa og fremstaaende Enkelt-
heder i en stor og enkel plastisk For-
mel, som i saa høj Grad udmærker
Hovedgruppen. Uden Sammenligning
er denne Chelseas ypperste Værk:
Omkring denne store Gruppe fylker sig mange mindre, hvoraf en-
kelte har langt mere af dens fornemste Fortrin, end de to, der er givet
den til Ledsagelse. Det gælder navnlig de to skønne Grupper af »La
bergère des Alpes« og »Le noeud de cravate«, hvilke de engelske For-
skere dog henfører til »Chelsea-Derby«-Tiden (d. v. s. mellem 1770 og
1784, da William Duesbury drev de to Fabriker samtidig, skønt Mo-
dellerne til dem allerede blev udførte 1766 af Falconet efter Udkast
af Boucher). Ogsaa en Gruppe af en helt anden Art efter Boucher har
Cheisea kopieret, nemlig hans Leda med Svanen (efter Billedet i Na-
tionalmuseet i Stockholm). Det er overhovedet den store iranske Ro-
cocomester, den engelske Fabrik skylder sine bedste Figurer og Grup-
per, foruden de allerede nævnte f. Ex. de bekendte »Aarstider« (Fig.
788) i Skikkelse af Børn (annekterede mange andre Steder, bl. a. i
København). Men naturligvis ikke dem, der er mest engelske. Her at
specificere disse sidste vilde være for vidtløftigt. De udgør tilsammen