Fig. 829. Thepotte, dekoreret med Guld og malede
Landskaber. Pinxton, ca. 1800. Herbert Allen coll.
South Kensington-Museet.
blev disse dog ikke i Swansea-Fabriken. Medens denne gik over til
Firmaet Bevington & Co., fik Billingsley Nantgarw-Fabriken i Cxang
igen, men udvandrede 1819 atter herfra til Coalport (hvor han allerede
i 1811 havde opstillet en Ovn),
efterladende Nantgarw til Wil-
liam Weston Young, der tid-
ligere havde tilhørt »The Cam-
brian Pottery«. Med Bistand af
Thomas Pardoe, en Blomster-
maler fra Bristol, der ligeledes
tidligere havde arbejdet i
Swansea, holdt Young Nant-
garw-Fabriken gaaende til
1822, da den endelig lukkedes.
Meget længere lykkedes det
ikke Bevington & Co. at be-
vare Swansea-Fabriken. Den sluttede 1823 eller 1824.
En naturlig Følge af dette nære Familj eforhold mellem de to Fa-
briker er deres Frembringelsers indbyrdes Lighed. Hvor Billingsley
kom hen, trumfede han sin gammeldags Teknik igennem, skønt den var
alt andet end taknemlig at arbejde med. Hans Porcellæn var ganske
Fig. 830. Sukkerskaal, dekoreret med Ro-
ser i Billingsley’s Stil. Swansea (Nantgarw
paste), ca. 1815. Herbert Allen coll. South
Kensington-Museet.
vist mere gennemsigtigt end noget
andet i England, men paa anden
Maade ufuldkomment og desuden
altfor koldt hvidt til at være smukt.
Efter hans Bortgang fra Swansea
1817 fik Dillwyn det da ogsaa er-
stattet dels med en steatitholdig
Vare (»trident body«), dels med en
Ben-Aske-holdig Vare, med hvilken
Bevington & Co. fortsatte.
Som man vil have forstaaet heraf
er det særlig Swanseas Porcellæn fra
Billingsley’s Periode, der ligner Nant-
garws. Og det ene kan saa meget
vanskeligere skælnes fra det andet,
som*Nantgarws indstemplede eller i
rødt malede Mærke (NANTGARW
eller NANT GARW med eller uden
Bogstaverne C. W. — for »China Work«?) ogsaa anvendtes i Swansea.
Dillwyn’s Swansea-Vare, som er haardere, mindre transparent og ud-