68
Fig. 112. Kande, dekoreret i sortagtigt
blaat under Glasur. Chia Ching*s Tid.
Ottomanske Museum, Konstantinopel.
Ching (1522—67) blev den nogen-
sinde den rene, stærke blændende
blaa, man kender fra det langt se-
nere kinesiske Porcellæn. Den stærke
Opblomstring af BIaamaleriet under
de to sidstnævnte Kejsere beroede
iøvrig næppe alene paa den rigelige
Tilførsel under deres Regeringstid
af den muhammedanerblaa Farve
fra Vesten, men nok saa meget paa
en mærkelig Udvexling mellem Kina
og Persien af Smag og Stil, som
efter forlængst at være indledet ad
Handelsforbindelsernes Vej tog riven-
de Fart i Begyndelsen af det 16de
Aarhundred. De persiske Fayencers
Paavirkning fra hin Tid og senere
af det kinesiske Porcellæn er omtalt
i Haandbogens 1ste Bind (p. 54—
55*). Her skal derfor kun gøres op-
mærksom paa Gensidigheden i For-
holdet, paa det Genskin af Stilen i
de persiske (og tyrkiske) Fayencer, der samtidig faldt over det blaa-
malede kinesiske Porcellæn. At man i Kina var sig dette Forhold be-
vidst, fremgaar deraf, at der i Kildeskrifterne nu ikke blot tales om
den muhammedanske Farve,
men ogsaa om »muhammedan-
ske Ranker«. Hvad der skal
förstaas herved er vi ikke
henviste til at gætte eller ane
af fattige Farvebilleder som
Samler-Albumets. Rundt om-
kring i Verden er der bevaret
store blaamalede Stykker,
Skaale, Fade (Fig. 110), Vaser
(Fig. 111), Krukker, Kander
(Fig. 112) med Chêng Tê’s Mærke eller med Chia Ching’s eller uden
Mærke, men alle kendelige som beslægtede og omtrentlig samtidige
Fig. 113. Skaal med blaat Underglasurmaleri paa
gul Grund. Chêng Tê*s Mærke og Tid (1506-1522).
British Museum.
*) Om Vexelvirkningerne mellem øst- og vestasiatisk Keramik har F. Sarre se-
nere skrevet en oplysende Artikel i Festskriftet til Friedrich Hirth paa lians
75aarige Fodselsdag (Berlin, 1920).