70
Fig. 116. Krukke med mørkeblaat Un-
derglasurmaleri. Chia Ching's Mærke
og Tid. Porcellænssamlingen i Dresden.
formodentlig et Flertal af vore Dages
europæiske Kendere vil foretrække en
blaa af denne brudte og beskedne Na tur
frem for den lidt stikkende blaa, hvor-
med det senere kinesiske Porcellæn
længe har blændet det store europæiske
Publikum, maa man alligevel tilstaa,
at rent teknisk set var den blaa den
Farve, man mindst beherskede i Ching-
tê chên i Begyndelsen af det 16de Aar-
hundred. Bedst egnede denne Farve
sig til at male med. Men endnu under
Chêng Tê var man i Ching-tê chên
dygtigere i at »vadske« med Farverne
end i at føre dem ved Hjælp af en
Pensel. En for Perioden betegnende
Teknik ses derfor i de Drager, Skyer
o. a., der paa Fade og Krukker med denne Kejsers Mærke er ridsede
eller graverede i Massen, og som, selv fyldte med Farver, er om-
flydte af en ensfarvet Grund (Fig. 113).
Fig. 117. Krukke med mørkeblaat Under-
glasurmaleri. Chia Ching's Tid. Kunst-
industrimuseet, København.
Først i Chia Ching’s lange Re-
geringstid (1522—67) og under hans
Efterfølger, Wan Li, lykkedes det at
anvende den muhammedanerblaa
paa hvid eller farvet (navnlig gul)
Grund paa en saadan Maade, at
den hverken løb ud eller blev sort,
men fik Kraft og Dybde, Lys og
Glans. Som Følge af, at det ikke er
skygget og tonet, men malet over-
alt med fuld Farve, har dette Blaa-
maleri fra Ming-Tiden, hvor det er
paa sit højeste (Fig. 114—119), en
uforlignelig dekorativ Kraft, der
navnlig i store eller endog kolossale
Stykker som f. Ex. de Fiske-Kum-
mer, hvori Tiden excellerede, kan
være af virkelig mægtig Virkning. Mindre godt end den blaa Farve
skal den røde være lykkedes under Chia Ching (Fig. 120), en naturlig
Følge af at det tidligere benyttede Farvestof nu var forsvundet fra
Markedet og erstattet af ct af meget ringere Kvalitet. Skulde man