76
Guder, Drager eller blot Ornamenter af langt stærkere dekorativ Virk-
ning end de sjældnere forekommende linere Stykker fra Tiden, der-
under en velkendt Gruppe af
Kander, Skaale, Fade af et
tyndt, sprødt, hvidt, kun
svagt grønligt Porcellæn med
blegt, sølvtonet Blaamaleri
(Fig. 123). Den store Forskel
mellem disse Grupper af sam-
tidige Arbejder beror sikkert
paa, at den første og langt
den største i Modsætning til
Fig. 128. »Burghley house«-Skaal, dekoreret i blaat den sidste Var bestemt til
under Glasur, europæisk Montering i forgyldt Sølv. T. , ,
Wan Li*s Tid. Samlingen J. Pierpont Morgan. Export. Rigtignok V3F 1 OF-
cellæns-Afsætningen til Eu-
ropa ved hin Tid trods Portugisernes Optræden paa Søvejen næppe for
stort at regne. I hvert Fald viser de mange i Sølv monterede sene
Ming-Porcellæner, som forekommer i Europa og Amerika (Fig. 124—127),
derunder de berømte Stykker fra Burghley house i Pierpont Morgan’s
Samling (Fig. 128), og tillige Tilstedeværelsen af flere blaamalede Wan
Li-Tallerkener i Hainhofers Kunstskab i Upsala (Fig. 129), at det
Fig. 129. Tallerken med blaat Underglasurmaleri.
Wan. Li* s Mærke og Tid. Hører til Indholdet af
Philip Uainhofer’s »Kunstskab« i Upsala.
fremmede Stof omkring Aar
1600 og endnu et godt Stykke
ind i det 17de Aarhundred
betragtedes som en Sjælden-
hed af Rang af Europæerne.
Men til Vestasien, navnlig til
Persien, var ved den nævnte
Tid den kinesiske Porcellæns-
Export i fuldt Flor. Mange
Vidnesbyrd herom findes, bl.
a. i Museet i Konstantinopel
(Fig. 130—131), men det
mærkeligste er det af F. Sarre
første Gang fotograferede og
publicerede Chini-hane, d.v. s.
»Porcellænshuset« i Moskeen
i Ardebil (Fig. 132—133), i
hvilket over 500 statelige, indtil 1 Meter høje Stykker af sent Ming-
Porcellæn, Vaser, Krukker, Kander, Fade osv. oprindelig var instal-
lerede i en kunstfærdig Arkitektur af Nicher. Da Ardebil-Moskeen