80
Fig. 135. Laagkrukke, dekoreret i jærnrød
og grøn Emalje med en Have-Scene og
Brokades-Borter. Wan Li’sTid. Samlingen
Salting, South Kensington-Museet.
af Ming-Tiden til en vis Grad havde
antaget sin senere typiske Skikkelse.
Som en let kendelig Forskel mellem
Femfarvemaleriet fra Ming- og Fem-
farvemaleriet fra K’ang Hsi-Tiden
kan man anføre, at den blaa Farve
i førstnævnte saa at sige altid (en
Undtagelse er en aflang, blomster-
malet Æske i Eumorfopoulos’ Sam-
ling, afb. Burlington Exhibition,
London, 1911, Tavle XL) optræder
som eneste Underglasurfarve mellem
de andre Overglasurfarver, der er
mere eller mindre emalj eagtigt tykt
paalagte, medens- den blaa fra K’ang
Hsi-Tiden gærne er malet over Gla-
sur og emalj eagtig som sine Omgiv-
elser. Der forekommer femfarvede
Stykker fra Wan Li-Tiden, i hvilke, den grønne. Farve er saa domine-
rende, at de paagældende Stykker maa opfattes som Forløbere for
den berømte »grønne Familje«. Mere betegnende for Tiden er dog maaske
Fig. 136. Laagkrukke, dek. med Blomster
i jærnrød og grøn Emalje. Wan Li* s Tid.
Kunstindustrimuseet, København.
saa ogsaa den aubergine-violette)
Bushell, Ravensholt (Fig. 138).
de Stykker, der kun er dekorerede
med to, tre (san ts’ai: gul, grøn,
aubergine-violet) eller fire af de fem
Farver. Som Exempter paa en Sam-
menstilling af den røde og grønne
i omtrentlig lige store Kvantiteter
afbilder vi (efter Hobson) en figur-
lig dekoreret Laag-Krukke i South
Kensington-Museet (Fig. 135) og en
blomsterdekoreret i Kunstindustri-
museet i København (Fig. 136); som
Exempel paa Firefarvemaleriet (i
rødt, grønt, gult og blaat, den sidste
Farve under Glasur) en med Drager
og Fønixfugle dekoreret bronzeform-
et Vase i British Museum (Fig. 137).
Endelig afbilder vi som Exempel
paa alle fem Farver i Funktion (alt-
en stor Fiske-Kumme i Samlingen