Lærebog For Førere Af Motorkøretøjer I Danmark
Særlig Med Henblik Paa Forberedelse Til Førerprøver

15 stammen. Naar Styrestammen drejes, tvinges Hjulene gennem Styrearm, Styrestang, Forbindelsesstang, Svingarme og Sving- aksler til at foretage'den samme Drejning eller Svingning til Siden. Til en stor Drejning af Rattet til højre svarer altsaa en mindre Svingning til højre af Hjulene og omvendt. Hvorledes undersøger man et Fordstyreapparat? Sp. 4 b. Undersøgelsen af Styreapparatet gaar ud paa at undersøge, Sv. 4 b. om der ikke findes Brud paa de enkelte Dele, om Delene er godt sammenspændt og forsynet med de for- nødne Sikringer og om der ikke findes for meget Slør i Forbindelserne. Som Sikringer anvendes Split eller Kontramøtrik. En Split er et Stykke svær Jerntraad, der ombøjes i Haarnaalefacon. De to Ender stikkes ind i et Hul i Bolten, efter at Møtrikken er skruet paa, og Enderne bøjes om,, saa at Møtrikken ikke kan dreje sig. En Kontramøtrik er en Møtrik, der skrues paa Bolten, efter at Møtrikken er skruet paa. Naar Kontramøtrikken skrues fast ned mod Møtrikken, vil der fremkomme saa stor Friktion mellem Gevindet i Møtrikken og Gevindet paa Bolten, at Møtrikken ikke kan løsne sig. Slør skyldes Slid eller daarlig Sammenspænding. Slør i Rat- tet vil sige, at man kan dreje dette, uden at Forhjulene følger med. Slør i en Bolteforbindelse vil sige, at Bolten, f. Eks. ved Slid, er bleven mindre end den Bøsning, hvori den er anbragt, eller at Hullet i Bøsningen er slidt for stort. Slør i Hjulene vil sige, at disse ikke sidder fast paa deres Aksler. Undersøgelsen foretages saaledesi Man stiller sig ved Siden af Vognen, drejer let frem og til- bage i Rattet og iagttager, om der er for stærkt Slør imellem Tandhjulene i Styreklokken, hvilket bl, a. giver sig til Kende ved, at Rattet kan vrikke op og ned, fordi Rattappens Tandhjul ikke fastholdes mellem de 3 paa Styrestammen anbragte Tand-