F. L. Smidth & Co. 1882-1922

kan endnu langtfra overses, og det er givet, at vi endnu kun staar ved Begyndelsen af dens Historie. Danmark er, ogsaa hvad den armerede Beton angaar, velkendt i det Fremmede, og danske Ingeniører har paa dette Omraade virket mange Steder rundt om i Verden og derved henledt Opmærksom* heden paa deres Land. Medens Fremstillingen af Jern naturligt er henvist til de Lande, i hvilke Kul eller Raajern findes som naturlige Forekomster, er der intet i Vejen for fra dansk Side at deltage i Kom kurrencen saavel paa den armerede Betons Omraade som paa Ce* mentens. Nutidens Industri er baseret paa mange Raamaterialer, og blandt disse spiller Jern og Cement en meget stor Rolle. I Skolebørnenes Geografibøger anføres som et talende Eksempel blandt fremragende industrielle Erhvervsvirksomheder i Danmark efter 1870 i første Række Ingeniør? og Maskinfabrikantfirmaet F. L. Smidth & Co. Hvad der her i Danmark er udrettet af dette Firma, kunde ved en overfladisk Betragtning synes at have noget af Tilfæh dighedens Karakter. Men Resultatet er ingenlunde tilfældigt. Det, der er blevet udrettet paa Cementens Omraade, kunde sikkert paa lignende Maade være naaet i mange andre Former for Arbejde; men selvføh gelig maa man forstaa Tiden selv og dens Krav, og de Aar, der er gaaet fra 1882 til 1922, betegner i det store og hele en saadan Udvikling af Teknik og Industri, at der var Brug for mange Kræfter. Paa Trods af den Omstændighed, at vi her i Landet fuldstændig mangler saa godt som alle de Betingelser, der af de lærde ellers anses for at være uomgængelig nødvendige for Muligheden af at oparbejde en Indu* stri, opfyldtes her det praktiske Livs Krav af Mænd, der forstod at vise Vej ud i Fremtiden, adskilligt mere haandfast og overbevisende, end Digtere saa lidt som Drømmere, Fantaster saa lidt som graahær^ dede Teoretikere nogensinde i tilsvarende Grad kan komme til. Der er Omraader, hvorpaa man i Danmark staar meget højt og er gaaet i Spidsen, men der er ogsaa Opgaver, som man enten har foi> sømt eller ligefrem ladet ligge. Aarsagen hertil er den, at man har haft Øje for de første Opgaver, men ikke paa rette Maade og endnu mindre i Tide har haft Forstaaelsen af de andres Betydning. 263