Automobilbetragtninger

46 ARNOLD CHRISTENSEN Man kunde fristes til at stille det Spørgsmaal: Hvorfor har Fabriken gjort sig den Umage at pudse disse Stænger saa fint af? Det er jo ikke blot unyttigt, men det foraarsager tilmed meget betydelige Udgifter at holde disse Dele blanke Aaret rundt. Man kan ikke sige, at det er til Pynt, thi et Lokomotiv er ikke nogen Luksus* genstand, som f. Eks. en Automobil kan være, og man kunde da heller aldrig falde paa at fornikle et Lokomotivhjuls Eger. Ganske vist skal ogsaa et Lokomotiv være pænt og af anstændigt Ydre, men ret meget koster man ikke paa Skønheden. Hvorfor da netop slibe Plej Istængerne saa smukt af? (Jeg maa her for den eventuelt ikke maskin# kyndige Læsers Skyld anføre, at det drejer sig om et meget betydeligt Arbejde med de Plejh stænger — flere hundrede Kroner for et større Lokomotiv.) Stillede man Spørgsmaalet til en Baneingeniør, vilde han rimeligvis svare, at en Maskine med ubearbejdede, malede Forbindelsesstænger vilde virke i høj Grad uæstetisk. Disse Stænger, vilde han fortsætte, er Organerne, der overfører Dam# pens Kraft paa Hjulene, og skal man ikke støde det kyndige Øje, maa man give dem et Ud# seende, der svarer til den Kraft, de repræsenter rer. Og det blanke Staal er nu en Gang det, der æstetisk set repræsenterer Styrken. Men vor Baneingeniørs Svar løber i en Ring. MaskinÆstetik saavel som andre Arter af Æste*