Grundtræk af Planteanatomien
Som Grundlag for den tekniske Mikroskopi
Forfatter: L. Kolderup Rosenvinge
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn og Kristiania
Udgave: 2. udg.
Sider: 47
UDK: 58 Ros gl.
Med 23 Figurer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. 1.
Plantecellen,
Alle Planter bestaar af Celler. De laveste Planter bestaar kun
af en eneste Celle, saaledes Bakterier, Gærsvampe og mange
lavere Alger. Encellede er ogsaa de fleste „Sporer“ (f. Ex. Hexe-
rei o: Sporer af Ulvefod). De højere Planter er derimod byggede
op af en Mængde paa forskellig Maade uddannede Celler.
De fleste Planteceller er udstyrede med en Cellevæg. Denne
er i mange Tilfælde den mest iøjnefaldende Del af Cellen; men
dennes væsenligste Del er en af Væggen omsluttet, sædvanlig
halvflydende Masse, Protoplasmaet (Plasmaet). Dette er Cellens
egenlige Legeme eller Krop, hvortil Livet er knyttet. I Spidsen
af Stængler og i ganske unge Organer er Cellens Rum helt op-
fyldt af Protoplasmaet, medens i ældre Celler en større eller
mindre Del af det er optaget af Saftrum eller Vakuoler o: af
Vædske, Cellesaft, opfyldte Rum, der paa alle Sider er omgivne
af Protoplasmaet. I Protoplasmaet findes et rundt Legeme, Celle-
kærnen, af noget lignende Beskaffenhed som dette, men noget
fastere og tættere og skarpt afgrænset mod det. Den er ligesom
Plasmaet farveløs. Sædvanlig ses i dens Indre et Legeme (Nu-
cleolus), der er tættere end den øvrige Del af Kærnen. I Mod-
sætning til Cellekærnen og andre i Plasmaet liggende Legemer
kaldes dettes Grundmasse Cytoplasma. Dette har en indviklet
kemisk Sammensætning, men bestaar for en væsenlig Del af
Æggehvidestoffer; det viser sig gerne kornet eller grynet paa
Grund af talrige indlejrede Smaalegemer af forskellig Art. Det
yderste Lag, Hudlaget, som grænser op til Cellevæggen, er dog
uden Korn; det er tættere og mere homogent; det samme gælder
de indre Hudlag, som grænser til Saftrummene. Tilsættes en Jod-
opløsning til en levende Celle, dræbes denne øjeblikkelig; Proto-
plasmaet trækker sig noget sammen og stivner, og det farves gul-
brunt. Cellekærnen træder tydeligere frem og farves brun. Ved
Kolderup Rosenvinge: Grundtræk af Planteanatomien <