Grundtræk af Planteanatomien
Som Grundlag for den tekniske Mikroskopi

Kap. 1. Plantecellen, Alle Planter bestaar af Celler. De laveste Planter bestaar kun af en eneste Celle, saaledes Bakterier, Gærsvampe og mange lavere Alger. Encellede er ogsaa de fleste „Sporer“ (f. Ex. Hexe- rei o: Sporer af Ulvefod). De højere Planter er derimod byggede op af en Mængde paa forskellig Maade uddannede Celler. De fleste Planteceller er udstyrede med en Cellevæg. Denne er i mange Tilfælde den mest iøjnefaldende Del af Cellen; men dennes væsenligste Del er en af Væggen omsluttet, sædvanlig halvflydende Masse, Protoplasmaet (Plasmaet). Dette er Cellens egenlige Legeme eller Krop, hvortil Livet er knyttet. I Spidsen af Stængler og i ganske unge Organer er Cellens Rum helt op- fyldt af Protoplasmaet, medens i ældre Celler en større eller mindre Del af det er optaget af Saftrum eller Vakuoler o: af Vædske, Cellesaft, opfyldte Rum, der paa alle Sider er omgivne af Protoplasmaet. I Protoplasmaet findes et rundt Legeme, Celle- kærnen, af noget lignende Beskaffenhed som dette, men noget fastere og tættere og skarpt afgrænset mod det. Den er ligesom Plasmaet farveløs. Sædvanlig ses i dens Indre et Legeme (Nu- cleolus), der er tættere end den øvrige Del af Kærnen. I Mod- sætning til Cellekærnen og andre i Plasmaet liggende Legemer kaldes dettes Grundmasse Cytoplasma. Dette har en indviklet kemisk Sammensætning, men bestaar for en væsenlig Del af Æggehvidestoffer; det viser sig gerne kornet eller grynet paa Grund af talrige indlejrede Smaalegemer af forskellig Art. Det yderste Lag, Hudlaget, som grænser op til Cellevæggen, er dog uden Korn; det er tættere og mere homogent; det samme gælder de indre Hudlag, som grænser til Saftrummene. Tilsættes en Jod- opløsning til en levende Celle, dræbes denne øjeblikkelig; Proto- plasmaet trækker sig noget sammen og stivner, og det farves gul- brunt. Cellekærnen træder tydeligere frem og farves brun. Ved Kolderup Rosenvinge: Grundtræk af Planteanatomien <