Grundtræk af Planteanatomien
Som Grundlag for den tekniske Mikroskopi

Plantecellen 3 A B Fig. 2. A, Celle af et Mosblad. Grønkornene ligger i det væg- stillede Plasma; til højre Celle- kærnen. B, Grønkorn, b—b“ i Deling, indeholdende Stivelse- korn. Som særlig formede Dele eller Organer i Cellerne maa endnu nævnes Bladgrøntlegemerne (Grønkornene, Klorofylkornene) og dermed beslægtede Legemer (Plastider). I de grønne Celler hos de højere Planter findes et Antal smaa runde, skiveformede Legemer indlejrede i Cytoplasmaet, sædvanlig i det vægstillede Plasma. Disse Legemer har et plasma- > tisk Grundlag af lignende Art som Cyto- plasmaet, men er farvede grønne af det saakaldte Bladgrønt eller Klorofyl. Dette er uopløseligt i Vand, men op- løses let af Alkohol og Æther; det er i Virkeligheden en Blanding af to grønne Farvestoffer, Klorofyl a og b, og mindst to gule (Carotin og Xantho- fyl). Naar grønne Planter udvikler sig i Mørke, bliver de „etiolerede“ og gule; Bladgrøntkornene bliver da gule, idet det grønne Farvestof kun dannes ved Lysets Medvirken. Bladgrøntkornene er Sædet for Kul- syreassimilationen, den Proces, hvor- ved Planten optager Kulsyre og afgiver Ilt, saa at den derved bliver rigere paa Kulstof. Som et Produkt af denne Proces, der kun foregaar under Lysets Medvirken, dannes Stivelse, der udskilles som smaa lys- brydende, farveløse Korn i Grønkornene. Hos nogle Planter dan- nes dog ikke Stivelse, men i Stedet Sukker eller fed Olie. I Celler hos grønne Planter, som ikke indeholder Grønkorn, findes gerne smaa Legemer af lignende Form som disse, men farveløse og ofte mindre; de kaldes Hvidkorn eller Leukoplas- ten og har ofte den særlige Funktion at danne Stivelse, der op- staar paa lignende Maade i dem som i Grønkornene. De kaldes da Stivelsedannere (Amyloplaster). I farvede, især gule og gul- røde Plantedele (Frugter, Blosterblade o. s. v.) er Farvestoffet » ofte knyttet til særegne Farvelegemer, som fremgaar ved Om- dannelse enten af Hvidkorn eller af Grønkorn; det første er Til- fældet i Guleroden, det sidste i Cellerne i Hybenets kødede Del. Disse Farvelegemer har ofte en ejendommelig Form, f. Ex. Ten- form eller Krystalform; de bestaar for en væsenlig Del af ud- krystalliseret Farvestof, sædv. gult eller gulrødt. Det i Guleroden i*