Grundtræk af Planteanatomien
Som Grundlag for den tekniske Mikroskopi

Forfatter: L. Kolderup Rosenvinge

År: 1915

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: 2. udg.

Sider: 47

UDK: 58 Ros gl.

Med 23 Figurer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 60 Forrige Næste
20 Cellevæv Korkkambium. Der fremkommer da Aarringe derved, at de sidst i et Aar dannede Korkceller er lavere og mere tykvæggede end de Celler, der er dannede i Begyndelsen af det følgende; saaledes hos Korkegen. Hos andre Træer indstiller Korkkambiet sin Virk- somhed efter nogle Aars Forløb, og der dannes da et nyt læn- gere inde, hvorved nye Cellevæv afgrænses og døer; idet dette gentages og Barken samtidig revner uregelmæssig paa langs, op- staar den saakaldte Skorpebark hos Eg, Poppel o. a. Træer. Hos Fyr og Gran o. a. løsnes efterhaanden de paa den Maade afgræn- sede og døde Barkdele. Kork dannes ikke alene i de træagtige Planters Grene men ogsaa paa Rødder og Knolde (Kartofler, Rødbeder), og paa Saar- flader (f. Ex. Træernes Bladar). Naar en Stængel paa alle Sider er bleven udstyret med et Korklag, vedligeholdes dog Forbindelsen med den omgivende Luft gennem de saakaldte Korkporer (Lenticeller). De opstaar, allerede inden Korkdannelsen forøvrigt er begyndt, især under Spalteaabningerne, og bestaar af forkorkede Celler med luftførende Mellemgange. De har et eget Væxtlag, der slutter sig til Korkens, og de strækker sig derfor gennem hele Korklaget. I Flaskekorken ses de som brune radiale Striber, der gaar vinkelret paa Aar- ringene. De er her ledsagede af Grupper af Stenceller. 2. Strængvæv, Karstrænge. De Strænge, som gennemløber de højere Planters Legemer, er i Almindelighed sammensatte af meget forskelligartede Elementer, dels mekanisk virkende (Styrke- væv), dels Ledningsvæv; saadanne sammensatte Strænge kaldes Kar- strænge. Der kan i dem skelnes mellem en Sidel eller Bastdel og en Veddel, der har en bestemt Beliggenhed i Forhold til hinanden. a. Sidelen bestaar (i Stængler og Blade) i Regelen af to Slags Væv, nemlig Bast eller Sejbast og Sivæv (Blødbast). Basten bestaar af lange, tykvæggede Prosenkymceller med tilspidsede Ender, hvormed de er kilede ind mellem hverandre i Bastbundtet. Væggen har gerne faa smalle, sædv. skraatstillede Porer, er ofte lagdelt og stribet og bestaar ofte af Cellulose, men kan ogsaa være forveddet. Cellerummet er ofte meget lille og fyldt med Luft. Bastbundterne er sædvanlig nøje knyttede til Sivævet; dog findes ogsaa isolerede Bastbundter i Grundvævet, særlig hos Enkimbladede, og Basten kan helt mangle. Si vævet bestaar af levende, tyndvæggede Elementer, hvoraf de mest karakteristiske er Sirørene eller Sikarrene, saaledes