Grundtræk af Planteanatomien
Som Grundlag for den tekniske Mikroskopi

Stængelens Bygning 25 2. I den tokimbladede Stængel viser Karstrængene sig paa et Tværsnit af Stængelen liggende i en Kreds et Stykke indenfor Overfladen. Den Del af Grundvævet, der ligger udenfor Karstrængene, kaldes Barken (den primære Bark), den indenfor dem liggende Del kaldes Mar- ven, og de Dele, som ligger imellem Karstrængene og altsaa Fig. 11. Tværsnit af en Gren af Ari- stolochia Sipho, m, Marv, der omgives af 12 Karstrænge, fv. Den mørke Ring er Væxtlaget, der skiller Veddelen, vi, fra Sidelen, cb\ ifc dets interfasciku- lære Del. e, Styrkevævskede (Skleren- kym), hvis Celler indeholder Stivelse. c, primær Bark, hvis ydre Del er Kol- lenkym, cl. forbinder Marven med Barken, kaldes Marvstraaler (de pri- mære M.). Barkens Celler indeholder Bladgrønt; den yderste Del af Barken er ofte uddannet som en ejendommelig Art Styrkevæv, Kollenkym, (se S. 23). Undertiden findes længere inde i Bar- ken en Sklerenkymskede (Fig. 11). Barkens Celler indeholder meget ofte Krystaller af oxalsur Kalk og Garvestof. Fig 12. Tværsnit gennem Karstræng afen Ranunkel, s, Skruetrakeider; m, ringporet Kar; c, Væxtlag; v, Sivæv. vg, Bast. I Karstrængene ligger som sædvanlig Veddelen inderst, Si- delen yderst, og de først dan- nede Vedelementer ligger in- derst, de først dannede Dele af Sivævet yderst. Karrene lig- ger sædvanlig ordnede i radiale Rækker. Imellem Veddet og Sivævet ligger et Væxtlag, som betinger en fortsat Ud- vikling af Karstrængene. I Al- mindelighed ligger et Bast- bundt paa Ydersiden af hvert Sivævsbundt; hvor der findes en Sklerenkymring udenom Karstrængene mangler dog ofte Bastbundterne. Sekundær Tykkelse- væxt. Hos Træerne, hvis