Grundtræk af Planteanatomien
Som Grundlag for den tekniske Mikroskopi

32 Bladenes Bygning Strænge af Ved og Sivæv. Vedstrængene naaer længst ind og mødes ofte i Midten, saa at Veddet paa et Tværsnit viser sig som en 2-, 3-, 4- o. s. v. -straalet Stjerne, og der findes da ingen Marv. Røddernes Grene anlægges indenfor Endodermis, udfor Vedstrængene; de kommer derfor til at staa i lige saa mange Længderækker, som der er Vedstrænge, og bryder ud gennem Barken. Træernes Rødder voxer i Tykkelse paa lignende Maade som Stænglerne. Væxtlaget anlægges indenfor Sivævgrupperne og fort- sætter sig derfra udenom Vedgrupperne, saa at der dannes et sammenhængende Væxtlag, der virker paa samme Maade som i Stænglerne. Overhuden og den primære Bark afkastes snart, naar Rodens Tykkelsevæxt begynder. De ældre Rødders Ved ligner Stænglernes, men er mere blødt; det har tyndere Vægge, og Ved- parenkym og Marvstraaler er stærkt udviklede. En ejendommelig Bygning har de tykke Rødder hos Beden (Runkelroe, Sukkerroe, Rødbede); der dannes her udenom den oprindelige Kreds af Karstrænge efterhaanden indtil en halv Snes koncentriske Væxtlag, som hvert danner en ny Kreds af Strænge i en parenkymatisk Grundmasse. Det er Parenkymcellerne, særlig dem, der grænser til Væxtlagene, som indeholder Rørsukker op- løst i Cellesaften. Kap. 8. Bladenes Bygning. De fleste Blade viser en tydelig Forskel mellem Over- og Underside. Paa begge Sider findes en Overhud; indenfor den findes Bladkødet, der bestaar af bladgrøntholdigt Parenkym, og deri løber Karstrængene (Nerverne), som danner en Fortsættelse af Stænglernes Karstrænge. I Bladenes Karstrænge vender Sidelen altid nedad mod Undersiden, Veddelen opad. Oversidens Overhud indeholder enten ingen Spalteaabninger eller dog færre end Undersidens, og dens Ydervægge er ofte stærkt kutiniserede. Bladkødet ved Oversiden bestaar af lang- strakte, cylindriske Palissadeceller, som er stillede vinkelret paa Bladets Overflade; ved Undersiden bestaar det af kortere,