Grundtræk af Planteanatomien
Som Grundlag for den tekniske Mikroskopi
Forfatter: L. Kolderup Rosenvinge
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn og Kristiania
Udgave: 2. udg.
Sider: 47
UDK: 58 Ros gl.
Med 23 Figurer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Rodens Bygning
31
Vaarveddet, enkeltvis eller i Grupper paa 2—3 (el. flere), med tydelige, tætstil-
lede oftest kantede Kammerporer, uden Skruelister, med enkelt Hul i Tværvæg-
gene. Vedtaverne tyndvæggede. Marvstraaler en Celle brede.
Naaletræernes Ved kendes let fra Løvtræernes paa, at det
mangler Kar. Det bestaar næsten udelukkende af Trake'ider og
Marvstraaler. Trakei'derne ligger ordnede i regelmæssige radiale Ræk-
ker; de har meget store, runde Kammerporer, kun paa de radiale
Vægge, ofte kun en enkelt Række paa hver Væg. De først dan-
nede Trakeider i en Aarring er ikke saa tykvæggede som de sidst
dannede, der har færre Kammerporer (Tavetrake'ider). Marvstraa-
lerne er kun 1 Celle brede, ikke meget høje. Hist og her løber
Harpixkanaler (Intercellulærgange), dels i Marvstraalerne, dels
mellem Trakei'derne, men da altid omgivne af Vedparenkym, der
udskiller Harpix. I Marvstraalerne viser der sig paa et radialt
Længdesnit en karakteristisk Forskel mellem de midterste Celler,
som er parenkymatiske og i det unge Ved levende, og de øvre
og nedre Celler, som er tomme og hvis Vægge er udstyrede med
Kammerporer ligesom Trakei’derne, hvorfor de kaldes trakeidale.
Hos Fyr er de parenkymatiske Marvstraaleceller udstyrede med
store rudeformede Porer, en for hver Trakeide de passerer, og
næsten lige saa brede som disses Lumen. De trakeidale Marvstraale-
celler er ofte af noget uregelmæssig Form og har altid en takket
indre Kontur paa Grund af stærkt fremspringende Lister. Hos
Gran har de parenkymatiske Marvstraaleceller mange smaa runde
Porer, og de trakeidale har jævn indre Kontur og mere regel-
mæssig Form.
Kap. 7.
Rodens Bygning.
Medens Stængelens aller øverste Spids bestaar af ganske ung-
dommeligt Delingsvæv, er Rodens Spids dækket af en Rodhætte,
som beskytter Rodens Væxtpunkt, og som faar sin Tilvæxt fra
Indersiden. Den unge Rod er ligesom Stængelen dækket af Over-
hud, og indenfor den kommer Barken. Dennes inderste Lag,
Endodermis, danner en iøjnefaldende Skede om den indenfor
liggende „Centralcylinder“. I denne ligger et Antal afvexlende