Grundtræk af Planteanatomien
Som Grundlag for den tekniske Mikroskopi

30 Stængelens Bygning har enkle, spalteformede Porer. I de haarde Træsorter, som Bøg og Eg, er Cellevæggene, særlig i Vedtaverne og Tavetrakei'derne, meget tykke, medens de er tyndere i de blødere Træsorter som Lind, Poppel og Birk. Hos nogle er Aarringens første Kar for- holdsvis store og afløses temmelig pludselig af meget mindre Kar („ringporet“ Ved), hos andre er Karrene forholdsvis smaa og nogenlunde jævnt fordelte over Aarringen (spredtporet Ved). Som Exempler paa Løvtræer omtales kort følgende Træsorter: A. Ringporet Ved. Mørktfarvet Kærneved. Eg. Karrene i Vaarveddet meget store. De mindre Kar i Sommerveddet danner i Forbindelse med Vedparenkym radialt forløbende Rækker eller smalle Grupper, der ofte er forbundne ved fine Tværstriber af Vedparenkym. Karvæg- gene udstyrede med tydelige runde Kammerporer, Tværvæggene gennembrudt med et enkelt Hul. Talrige tykvæggede TavetrakeTder med Kammerporer. Marv- straalerne dels meget høje og brede, mange Celler tykke, dels tynde, indtil kun 1 Celle brede. Elm. Sommerveddets snævre Kar forenede i mere eller mindre tydelige, ofte bølgede Tværbaand. Karrene med tydelige, ofte sexkantede Kammerporer, de smaa Kar samt Trakeiderne med Skruestribning; Tværvæggene med enkelt Hul. Vedtaver ret tykvæggede, med lidet iøjnefaldende Porer. Marvstraaler 1—7 Celler brede. Ask. Sommerveddets Kar smaa, spredte eller i smaa Grupper uden ud- præget Ordning. Karrene med meget smaa Kammerporer og med enkel Gennem- boring af Tværvæggene. Vedparenkym ret rigeligt, især omkring Karrene. Marv- straaler (1—) 2—4 Celler brede, de tykke i tangentialt Længdesnit kort ten- formede. B. Spredtporet Ved. Bøg (Rødbøg). Karrene i Vaarveddet indtil O,ov mm vide, større og tættere end de senere dannede, med jævn Overgang til Høstveddets. Karrenes predte, med tydelige, ofte tværstrakte Kammerporer, og med skraa Tværvægge, der er gennembrudt af et enkelt Hul eller af 10—20 Tværspalter. Veddets Hoved- masse bestaar af tykvæggede Tavetrakeider. Vedparenkym indstrøet, tydeligt. Marvstraaler dels tykke, indtil mindst 20 Celler tykke, paa tangentialt Snit ten- formede, dels tynde, indtil 1 Celle brede, med Overgange (Fig. 14 — 16). Lind. Kar jævnt aftagende i Størrelse udefter, i Tværsnit i Regelen poly- gonale, med smaa Kammerporer og Skruelister, med enkelt Hul i Tværvæggene. I Høstveddet Trakeider med lignende Udstyr af Væggene. Veddets Hovedmasse bestaar af tyndvæggede Taver med spalteformede Porer (i Virkeligheden Kam- merporer), uden Skruestribning. Vedparenkymceller omkring Karrene og i korte Tværrækker. Marvstraaler 1—4 Celler brede. Birk. Kar indtil 0,i« mm brede, noget radialt strakte, ofte i korte radiale Rækker, med meget smaa, tætsiddende Porer, uden Skruestriber, og med skraat- stillede Tværvægge med c. 10—20 Tværspalter. Hovedmassen af Veddet bestaar af ret tykvæggede Tavetrakeider med faa smaa Kammerporer. Marvstraaler 1—3 Celler brede. Poppel (Asp). Kar ret snævre, jævnt fordelt i Aarringen, dog tættest i