Grundtræk af Planteanatomien
Som Grundlag for den tekniske Mikroskopi

Stængelens Bygning 29 Kærneveddet. Dette er haardere og tættere og be- staar kun af døde Elementer, indeholder altsaa ikke Op- lagsnæring om Vinteren og tjener ikke til Vandledning, som kun foregaar i Splinten. Karrene i Kærneveddet er ofte tilstoppede af „Thyller“, blæreformede, tyndvæggede Celler, som er opstaaede ved, at de omgivende Parenkym- celler voxer ind i Karrene, idet de tynde Porevægge po- ses ud. Hos nogle Træer bliver Kærneveddet farvet mørkt og det indeholder ofte Garvestoffer og Farvestoffer. De forskellige teknisk an- vendte Sorter af Løvtræ kan skopisk Undersøgelse, naar de da ikke er meget nær beslægtede. De indeholder sædvanlig baade Kar, Trakei'der, Vedtaver, Ved- 9 9 Fig. 16. Radialsnit gennem Ved af Bøg. g, Kar; m, Marvstraale, til højre Vedparenkym. m hp Fig. 15. Tangentialsnit gennem Ved af Bøg. En bred og flere smalle Marvstraaler ses i Tværsnit. Til venstre to Kar, lidt til ven- stre for hp og for neden til venstre Ved- parenkym. Resten Vedtaver (TavetrakeTder). kendes fra hverandre ved mikro- parenkym og Marvstraaler og adskilles ved disse Ele- menters relative Mængde, Gruppering, Dimensioner, Væggenes Udstyr m. m. Medens de typiske Trakei- der har forholdsvis tynde Vægge, der er udstyrede paa lignende Maade som Karrenes, har de saakaldte TavetrakeTder tykkere Vægge og faa, ofte smaa Porer, hvis Karakter af Kammerporer kan være vanskelig at erkende, og det kan derfor være svært at skelne mellem Tavetrakei- der og ægte Vedtaver, som