Grundtræk af Planteanatomien
Som Grundlag for den tekniske Mikroskopi

28 Stængelens Bygning igen omdannes til Stivelse, Fig. 14. Tværsnit gennem Ved af Bøg. I Mid- ten ses en bred Marvstraale, til højre en og til venstre to smalle. Tværs over Billedet gaar en Aarringgrænse. g, Kar. med Marvstraalerne og danner tilligemed disse et sammenhæn- gende System af Celler, der ved Væxtperiodens Slutning fyldes med Oplagsnæring. Det slutter sig især til Karrene men kan ogsaa danne særlige Grupper eller Tværbaand. Marvstraalernes og Vedparenkymets Celler er ved Sommerens Slutning fyldte med Stivelse. Denne bliver i Løbet af Efteraaret mere eller mindre fuldstændig omdannet til fed Olie, der i Løbet af og denne omdannes endelig ved Løvspringstid til Suk- ker, der tilføres de nye Skud. Hos nogle Træer (Lind, Birk, Fyr) sker denne Omdan- nelse af Stivelse til Fedt fuldstændig, hos de fleste foregaar den dog kun del- vis, saa at Træet ogsaa om Vinteren indeholder Stivelse, om end i mindre Mængde. Disse Angivelser gælder dog kun yngre Grene og ialfald kun de sidste Aarringe (Splin- ten), idet Vedparenkymets og Marvstraalernes Celler efter nogle Aars Forløb døer. Da Veddets Væxt kun foregaar om Foraaret og om Sommeren, og da der er en bestemt Modsætning mellem det sidst dannede Sommerved og det derpaa følgende Vaarved, bliver der (hos Træer fra tempererede Klimater) en ogsaa for det blotte Øje synlig Forskel mellem de i de enkelte Aar dannede Vedlag, de saakaldte Aarringe. Forskellen bestaar dels deri, at Vaarveddets Elementer er videre i radial Retning og mere tynd- væggede end Sommerveddets (meget tydeligt hos Naaletræerne), dels deri, at Karrene i Vaarveddet er store og talrige, medens de er mindre og undertiden helt mangler i Sommerveddet. Hos de tropiske Træer er der ingen eller kun utydelige Aarringe. Efterhaanden som Aarringene bliver ældre, foregaar der hos mange Træer visse Forandringer i dem, hvorved der fremkommer en Modsætning imellem det yngre Ved, Splinten, og det ældre,