Grundtræk af Planteanatomien
Som Grundlag for den tekniske Mikroskopi

Stængelens Bygning 27 Fig. 13. Tværsnit gennem en i 4de Aar værende Gren af Lind, m, Marv; om den fire Aarringe, hvoraf den sidste ikke er færdigdannet. g, Aarringgrænse. pm, primær Marvstraale; pm1, udvidet Ende af en saadan. sm, sekundær Marvstraale. c, Væxtlaget. cr, Sidelen med Bast, pr, primær Bark. Yderst Kork. straaler, som adskiller de oprindelige Karstrænge og altsaa gaar fra Marven ud til den primære Bark, opstaar under den fortsatte Tykkelsevæxt stadig nye Marvstraaler. De anlægges i Væxtlaget og voxer ligesom de primære, og de naar altsaa fra et Punkt i Veddet til et tilsvarende Punkt i den sekundære Bark. I ældre Grene og Stammer er altsaa de fleste Marvstraaler sekundære, men der er forøvrigt ingen Forskel mellem de primære og de sekundære. Derimod er der ikke sjældent hos samme Træ to Slags Marvstraaler, brede og smalle (f. Ex. hos Eg og Bøg); de smalle bestaar kun af eet Lag Celler, de sidste er flere til mange Celler brede. Marv- straalerne danner paa Kant stil- lede Baand, som løber i ra- diær Retning ud gennem Ved- det; paa et radialt Snit gennem en Træstamme viser de sig der- for som mere eller mindre glin- sende Baand eller Striber („Spej- let“). Deres Højde er forskellig, i Regelen ikke betydelig; meget høje er de brede Marvstraaler hos Eg. Marvstraaierne bestaar af nærmest murstenformede, le- vende Celler, hvis Længdeaxe gaar i radial (vandret) Retning, som har porede Vægge, og som udenfor Væxtperioden indeholder Oplagsnæring (Stivelse eller Fedt). De øvrige Vedelementer har alle deres Længdeaxe parallel med Stængelens; de er fremgaaede af langstrakte Celler i Væxt- laget, enten af en enkelt Celle uden Deling (Vedtaver, Trakei’der), eller ved Tværdeling af saadanne Celler (Vedparenkym) eller ved Sammensmeltning af flere over hverandre liggende Celler (Kar). De er endvidere ialtfald fra først af ordnede i radiale Rækker, som Følge af deres Oprindelse fra Væxtlaget. Denne Ordning er tydeligst hos Naaletræerne, hvor Veddet ganske overvejende be- staar af lige brede Trakei’der; hos Løvtræerne bliver den mere eller mindre forstyrret, ved at Karrene bliver meget videre end de andre Elementer. Vedparenkymet danner Grupper mellem de andre Vedelementer; det omgiver Karrene og træder i Forbindelse