Grundtræk af Planteanatomien
Som Grundlag for den tekniske Mikroskopi
Forfatter: L. Kolderup Rosenvinge
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn og Kristiania
Udgave: 2. udg.
Sider: 47
UDK: 58 Ros gl.
Med 23 Figurer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Stængelens Bygning
27
Fig. 13. Tværsnit gennem en i 4de Aar
værende Gren af Lind, m, Marv; om
den fire Aarringe, hvoraf den sidste
ikke er færdigdannet. g, Aarringgrænse.
pm, primær Marvstraale; pm1, udvidet
Ende af en saadan. sm, sekundær
Marvstraale. c, Væxtlaget. cr, Sidelen
med Bast, pr, primær Bark. Yderst Kork.
straaler, som adskiller de oprindelige Karstrænge og altsaa gaar
fra Marven ud til den primære Bark, opstaar under den fortsatte
Tykkelsevæxt stadig nye Marvstraaler. De anlægges i Væxtlaget
og voxer ligesom de primære, og de naar altsaa fra et Punkt i
Veddet til et tilsvarende Punkt i den sekundære Bark. I ældre
Grene og Stammer er altsaa de fleste Marvstraaler sekundære,
men der er forøvrigt ingen Forskel mellem de primære og de
sekundære. Derimod er der ikke sjældent hos samme Træ to
Slags Marvstraaler, brede og
smalle (f. Ex. hos Eg og Bøg);
de smalle bestaar kun af eet
Lag Celler, de sidste er flere
til mange Celler brede. Marv-
straalerne danner paa Kant stil-
lede Baand, som løber i ra-
diær Retning ud gennem Ved-
det; paa et radialt Snit gennem
en Træstamme viser de sig der-
for som mere eller mindre glin-
sende Baand eller Striber („Spej-
let“). Deres Højde er forskellig,
i Regelen ikke betydelig; meget
høje er de brede Marvstraaler
hos Eg. Marvstraaierne bestaar
af nærmest murstenformede, le-
vende Celler, hvis Længdeaxe
gaar i radial (vandret) Retning, som har porede Vægge, og som
udenfor Væxtperioden indeholder Oplagsnæring (Stivelse eller Fedt).
De øvrige Vedelementer har alle deres Længdeaxe parallel
med Stængelens; de er fremgaaede af langstrakte Celler i Væxt-
laget, enten af en enkelt Celle uden Deling (Vedtaver, Trakei’der),
eller ved Tværdeling af saadanne Celler (Vedparenkym) eller ved
Sammensmeltning af flere over hverandre liggende Celler (Kar).
De er endvidere ialtfald fra først af ordnede i radiale Rækker,
som Følge af deres Oprindelse fra Væxtlaget. Denne Ordning er
tydeligst hos Naaletræerne, hvor Veddet ganske overvejende be-
staar af lige brede Trakei’der; hos Løvtræerne bliver den mere
eller mindre forstyrret, ved at Karrene bliver meget videre end
de andre Elementer. Vedparenkymet danner Grupper mellem de
andre Vedelementer; det omgiver Karrene og træder i Forbindelse