Grundtræk af Planteanatomien
Som Grundlag for den tekniske Mikroskopi

Forfatter: L. Kolderup Rosenvinge

År: 1915

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: 2. udg.

Sider: 47

UDK: 58 Ros gl.

Med 23 Figurer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 60 Forrige Næste
36 De vigtigste teknisk anvendte Plantetaver og dyriske Traadstoffer har forskellig Tykkelse i samme Celle. Cellerummet har derfor meget forskellig Vidde i samme Celle og kan paa enkelte Steder helt forsvinde. Ramie eller Chinagrass. Dette fortrinlige Traadstof faas af en til Nældefamilien hørende Plante, Boehmeria nivea, som har hjemme i Sydøstasien, men dyrkes i forskellige tropiske og sub- tropiske Lande. Den „cotoniserede“ Ramie bestaar af fine, hvide, silkeglinsende Traade, som er dannede af enkelte Bastceller eller af Bundter af faa. Bastcellerne er overordentlig lange, over 20 cm, og tillige meget brede, 40—80 [i. Mod Enderne bliver Cellen tyn- dere, idet Cellerummet snævres ind til en fin Linie, men Cellen ender stumpt. Forøvrigt er Cellerummet forholdsvis vidt, bredere end Cellevæggen; denne er noget uregelmæssig bugtet og har tal- rige uregelmæssige Spalter. I Kobberilteammoniak bulner Væggen stærkt ud uden helt at opløses, af Jod og Svovlsyre farves den blaa; der er ikke Spor af Forvedning. Cellerne indeholder smaa Stivelsekorn. c. Taver af enkimbladede Planter. Hos de enkimbladede Planter danner Bastcellerne ofte en Skede udenom Karstrængenes ledende Elementer, eller de er ialtfald saa nøje forbundne med disse, at de isolerede raa Taver sædvanlig bestaar ikke alene af Bastceller men tillige af Kar og andre Elementer; oftest er de ligefrem de isolerede Karstrænge, som da for største Delen bestaar af Bastceller; men der findes ogsaa Strænge, som udelukkende bestaar af Bastceller. De fleste Taver vindes af Bladene. Manilahamp faas af Bladskederne af Pisangarter, særlig af Musa textilis paa Filippinerne. Taverne er flere Meter lange, glin- sende, gullige—brunlige, ligner noget Hestehaar, og har en ensartet Tykkelse. De bestaar hovedsagelig af Bastceller, men indeholder ogsaa bl. a. Parenkymceller og Skruekar. Bastcellerne er forholds- vis tyndvæggede, 12—40 p., sædvanlig 21—30 [i tykke; mod Enderne bliver de meget tyndere og ender spidst. Væggen er forveddet. Et godt Kendetegn afgiver nogle ejendommelige rækkestillede, plade- formede Celler, som hver udfyldes af et firkantet, pladeformet Kisellegeme, og som ligger tæt op til Bastbundterne. Agavetaver fremstilles af Bladene af Agavearter, saaledes Pitahamp i Mexiko, Sisalhamp i Yucatan og Vestindien. Taverne er sjældent mere end 1 m lange, af noget uensartet Tykkelse, gullig- hvide eller hvide; de bestaar af Bastceller og Ledningsvæv, bl. a.